Præstbro

Hyggeklubben i Voerså hyldet som Årets Civitaner

VOERSÅ:Hyggeklubben i Voerså, der holder til i Voerså Idrætsforenings klubhus, er blevet hædret som Årets Civitaner. Præsidenten for Civitan Club, Sæby, Reinhardt Frahm, begrundede tildelingen med hyggeklubbens frivilliges store og uegennyttige indsats for at give ældre medborgere i lokalområdet indhold og glæde i hverdagen. Tre Civitan-repræsentanter dukkede uventet op ved en lille fest ved Hyggeklubbens 11 års fødselsdag. Med prisen fulgte en check på 5000 kr. og en plaquette. Desuden fik klubbens frivillige hjælpere hver et diplom, nemlig: Margit Pedersen, Sæby,Edith Karlsen, Understed,Lis Rafn, Præstbro, Inger Jensen, Voerså, Erik Jensen, Voerså, Ella Nielsen, Voerså og Hanne Kristensen, Voerså.