EMNER

Hyggelig miniferie i de jyske byer

Miniferie i de jyske byer og købstæder. Det er en mulighed, som landsdelens fire regionale turismeudviklingsselskaber nu for første gang sætter fokus på.

Det sker med udgivelsen af et omfangsrigt blad med præsentation af 20 større og mindre jyske byer. Bladet findes både i en dansk, tysk og svensk version og udgives i et samlet oplag på 100.000 eksemplarer. Den målrettede indsats for at få flere turister til at besøge de bymæssige lyksaligheder rundt om i Hovedlandet handler først og fremmest om at fremhæve byernes historiske atmosfære og kulturelle mangfoldighed. Desuden slår bladet på, at en miniferie i en af byerne netop ikke er en hæsblæsende sag, som det nemt kan være tilfældet i en storby. I Jylland er der tid til at slappe af. Blandt de præsenterede byer og købstæder er Løgstør, Fjerritslev, Aalborg, Sæby og Løkken, og det er gjort særdeles indbydende, selv om der er nogen uklarhed om, hvordan man egentlig staver til Aalborg. -junk

Forsiden