Kristendom

Hyggelig uhygge

Den amerikanske Halloween-tradition breder sig i en særlig dansk og venlig udgave

De udskårne græskarlygter har allerede længe lyst ud i efterårsaftenen fra trappetrin og havegange, og hyggeligt ser det jo ud, fordi de fleste danske græskarmænd smiler venligt med opadvendte mundvige og glade øjne, selv om deres fætre i USA kommer til verden med den stik modsatte hensigt: at skabe uhygge og gru for at skræmme onde ånder væk. Og det er ellers derfra vi har den - den nymodens skik med af fejre halloween. Dagen er i morgen, mandag 31. oktober, men lur mig, om ikke de fleste private, som benytter anledningen til fest i den snurrige anledning, allerede er i gang i weekenden med den beherskede danske udgave, der er mest udbredt: Men med gæstebud og med at spise græskarsuppe. Hvorfor vi her til lands - i hvert fald sporadisk og især i fritidsordninger - bliver draget af den amerikanske skik, er ikke nemt at sige. Måske falder den bare belejligt i en årstid, som ikke i sig selv har mange højtider, efter at allehelgensdag, 1. november, blev afskaffet som helligdag i 1770. Og måske passer den nye trend bare godt til vores egne roelygter, selv om de aldrig førhen har været knyttet til skærsild og natlige genfærd. I virkeligheden er den danske udgave af halloween i virkeligheden "en gammel dansk tradition", blot transformeret til et mere eksotisk lygte-udtryk uden hensyn til, at de sorte og orange farver oprindeligt burde forbindes med helvedes flammende pinsler. Kirkeligt set Og et sted hænger tingene alligevel sammen. Sprogligt er halloween en sammentrækning af det engelske all hallows evening, og de senere år er i virkeligheden også allehelgensdag eller allesjælesdag 2. november, dukket op igen i kirkelig sammenhæng og danskernes bevidsthed. Markeringen er ganske vist ikke nødvendigvis knyttet til en bestemt dato men flyttes ofte til den nærmest kommende søndag, som da også de senere år har fået en slags renaissance som allehelgensøndag. Sædvanligvis bliver mennesker fra sognet, som er døde det seneste år, mindet ved gudstjenesten ved navns nævnelse, og pårørende, som nogle steder ligefrem inviteres personligt til højtideligheden, får mange steder lejlighed til at tænde lys. Også særlige mindegudstjenester for døde spædbørn og fostre, som er døde i mors liv, knyttes til denne første søndag i november. I år bl.a. med en særlig eftermiddagsgudstjeneste i Nørresundby Kirke. Oprindeligt har allehelgensaften rødder mere end 2000 år tilbage, da kelterne fejrede overgangen til vinteren med en fest for guderne denne særligt magiske nat, da afdødes sjæle mentes at kunne vende tilbage, og da også onde ånder og andet djævelskab huserede. Med kristendommen indførte pave Bonifacius IV allehelgensdag på kelternes gamle sæsonfest til minde om martyrerne, som døde for deres tros skyld, og siden 998 har kristne kirker holdt mindefest for almindeligt døde dagen efter, altså allesjælesdag, da man med bønner og ofre kunne hjælpe de forfædre, der var havnet i skærsilden. I bl.a. Italien og Frankrig spiste man endda et særligt allehelgens måltid. Kold mad for at svale de afdøde i skærsilden eller hirsegrød med en forsikring om, at lige så mange korn, man spiste, lige så mange sjæle ville man frelse. Siden blev netop samme dag en særlig mindedag for reformationen, fordi det var på denne aften, 31. oktober 1517, at Martin Luther hamrede sine teser fast på døren til Allehelgenskirken i Wittenberg. Djævle-handel I USA er halloween nærmest en blanding af vores fastelavn og nytår men altså med tilsat ekstra krydderi i form af gys og uhygge. Hekse, vampyrer og spøgelser har kronede tider, og okkulte undertoner understreges af skramlende skelletter, ulækkert spindelvæv og grim og uappetittelig mad med navne som babyfingre og smeltede hjerner. Børnene går udklædte fra dør til dør og kræver trick-or-treating - en slags hænderne op eller bukserne ned - som skal skaffe dem slik og andre søde sager, og de udskårne græskar med stearinlys giver et praj om, hvor det betaler sig at ringe på. Også forskellige løjer og practical jokes, som vi kender fra nytårsaften, er en del af traditionen. Djævle-handel Hvad den store Græskarmand angår, er halloween-lygten til tætteste, man kommer på ham - bortset fra bekendtskabet gennem tegneserien Radiserne. Noget oprindeligt væsen fra folketroen han han aldrig været. Jack-O-Lantern, som lygten hedder i USA, er dog hentet fra et irsk folkesagn, der handler om den fordrukne Jack, som forskrev sig til Fanden ved at narre djævelen til at forvandle sig til en mønt, som de kunne betale deres drikkeri med. Imidlertid lagde Jack et kors i sin pung til mønten, og dette stærke, kristne symbol forhindrede djævelen i at blive sig selv igen. det var udgangspunkt for en handel: Jack fjernede korset, men Fanden skulle til gengæld ikke gøre krav på hans sjæl. Problemet opstod, da Jack døde: På grund af sit levned kunne han ikke komme i Himlen, og da Fanden ikke kunne tage hans sjæl, kunne han heller ikke komme i Helvede. Til trøst gav Fanden Jack et stykke gloende kul, som han puttede i et græskar, og siden har han gået hvileløst rundt mellem himmel og helvede kun med græskarlygten til at lyse for sig.