Hyggeligt hjem for ældre gennem 100 år

Buffet til gæsterne og festmenu til alle beboere og medarbejdere på plejehjemmet i Fynsgade

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De fle­ste af so­ci­al­ud­val­gets med­lem­mer mød­te frem til re­cep­tio­nen. Her Per Lar­sen, som hil­ser på af­de­lings­le­der Git­te Hansen og John Jen­sen, Skov­går­den. Foto: Hen­rik Louis

HJØRRING:Festtalerne i anledning af den store renovering af plejehjemmet i Fynsgade gav et klart billede af, at det har været en kæmpeopgave at renovere det gamle hus, som i samme omgang kunne fejre 100-års fødselsdag. De sidste to år har været hårde for både ledere, ansatte og beboere. Men nu er det hele faldet godt ud: - Det har været sliddet værd, sagde distriktsleder Grethe Bay i sin tale til de mange inviterede gæster til jubilæumsreceptionen. Hun takkede specielt Gudrun Laub (V), medlem af Hjørring Kommunes socialudvalg. - Det var godt du fik terrasserne med, og det var dejligt, at du hele tiden var der for os, sagde Grethe Bay. Hver etage har fået terrasser, hvor beboerne let kan komme ud og få frisk luft. Der var også ros til socialudvalgets formand, Helmuth Zickert (S). Den kom fra Poul Vogdrup fra ældrerådet. Han har siddet med i byggeudvalget, hvor Zickert var formand: - Der har været nogle meget hårde og drøje diskussioner. Men Zickert har været en god leder af møderne og har skåret igennem Det bliver jo ikke bedre af at sidde og ævle i flere timer, mente Poul Vogdrup. Helmuth Zickert mente også, at det helt klart var værd at fejre, at den gamle bygning var blevet renoveret. - Jeg tror, at mange i Hjørring mener, at bygningen er en af Hjørrings kronjuveler, sagde han. I de mange diskussioner forud for renoveringen var der nogle politikere, som mente, at hele det gamle plejehjem skulle rives ned. Festmiddag til alle Gæsterne fik en fin buffet fra kommunens Centralkøkken. Imens de nød maden i havestuen, så spiste 75 beboere og personale festmenu andet sted i huset. Alle ville jo gerne være med til at fejre et 100 års jubilæum. Samtidigt fejrede man, at beboerne er flyttet tilbage fra Poulstrup, hvor de gennem godt et års tid har boet. Mange var blevet så glade for at bo derude, at de næsten ikke ville tilbage til Fynsgade. Hjørring Kommune er ikke helt færdig med at renovere kommunens plejehjem. Næste gang er det plejehjemmet Skovgårdens tur. Netop nu er opgaven ude i licitation.