Hyggeligt samvær

Hjørring 1. september 2003 06:00

} HJØRRING: Ugen igennem er der åbne aktivitetstilbud i ældredistrikt vest, og aktiviteterne foregår i Cafeteriet på Vesterlund, hvor alle pensionister fra distriktet kan deltage. Mandag eftermiddag er der gymnastik, og som noget nyt er der mandag eftermiddag også aktivitetseftermiddag med hyggeligt samvær. Første gang er 1. september. Første og tredje tirsdag i måneden er der gudstjeneste, mens der onsdage er åbent cafeteria med kortspil og skak. Onsdag byder også med jævne mellemrum på sangaftener, og torsdag er der seniordans på programmet. Træværkstedet i kælderen er åbent alle hverdage.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...