Hyggetyve på rov i sommerhus
Indbrud i Storvorde endte i "fest" med øl, mad og cigaretter
Opdateret kl. 12:24
STORVORDE: "Når vi nu er her, så kan vi lige så godt hygge os".
Det har tyvene måske tænkt, da de indenfor de seneste 14 dage begik indbrud i et sommerhus på Brunebanke i Storvorde.
Tyvene brød sommerhusets havedør op med en skruetrækker efter først at have forsøgt sig på to vinduer.
De gennemrodede først skuffer og skabe - og så blev det hyggestemningen, der tog over.
For tyvene satte sig nemlig og drak øl, spiste rejer og røg nogle cigaretter.
Og for at sikre sig den fortsatte hyggestemning, så nappede de lige seks flasker rødvin med sig, da de forlod sommerhuset.
Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området ved sommerhuset indenfor de seneste 14 dage.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.