Hykleri Carl Erik Aarøe

Under overskriften: Fødsler, samtykke og rammer forsøges Carl Erik Aarøe at give mig skylden for afvikle Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn. Det er lige det modsatte jeg har arbejdet for. Men hvem er egentlig skurken i, at det er gået vores fødeafdeling så dårligt? Der er flere som har æren. Jeg har ikke stemt på en borgerlig regering, hvis fornemste opgave har været at give borgerne flere lommepenge i form af et skattestop. Et skattestop som medførte besparelser i amter og kommuner til skade for de mange, som havde brug for offentlig service. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke lægger heller ikke skjul på, at han synes regionerne skal have et stort regionalt sygehus, og at de øvrige sygehuse skal være private. Dernæst har vi et antal læger, som synes at graviditet og fødsler er en sygdom - hvorefter de henviser fødende til Hjørring. Så vil du være med til at gøre det svært for Sygehus Vendsyssel at overleve, så stem på de borgerlige partier ved næste regionsvalg. Hvis du gerne vil have Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn til at overleve og udvikle sig med en voksende antal fødsler så er vi nogle som er parat til at kæmpe for at bevare sygehuset i Frederikshavn.