Hykleri spænder ben for demokrati

USA's dårlige image står i vejen for en demokratisering af Mellemøsten. Sådan lød en af konklusionerne, da verdens førende Mellemøst-eksperter i denne uge mødtes i Danmark

Terrorisme 12. december 2004 05:00

KØBENHAVN: Ud med regimerne og ind med demokrati i Mellemøsten. Så langt er der enighed denne mandag, hvor eksperter og repræsentanter fra hele verden er mødt op til debat arrangeret af Institut for Internationale Studier. Udenfor Udenrigsministeriets pakhus i Københavns Havn skvulper vandet roligt. Men indenfor murene går bølgerne højt. For hvorfor har de mange initiativer, der skal skabe demokrati og reformer i Mellemøsten, ikke båret frugt? Forklaringerne er vidt forskellige, alt efter om den, der fremlægger dem, repræsenterer USA, EU eller Den Arabiske Liga. - Mange i Mellemøsten mener, at amerikanerne kun er ude efter olien, lyder begrundelsen fra den arabiske lejr. - Vi trækker ikke noget ned over hovedet på nogen, lyder svaret fra Det Hvide Hus' repræsentant. Terrorangrebet i New York 11. september 2001 tvang både EU og USA til at tænke i nye baner. Det stod hurtigt klart, at terrorisme ikke stopper, fordi man bomber Afghanistan eller invaderer Irak. Der var brug for helt andre initiativer, og både EU, USA, FN og NATO satte adskillige i søen. Mellemøsten skulle omdannes fra en region bestående af regimer og utilregnelige bananstater til reformvenlige demokratier. Der er nemlig færre konflikter i lande, der er demokratiske. De går sjældent i krig og er mere stabile end diktaturer. En demokratisering ville altså dæmme op for terrorismen – og betyde langt større sikkerhed for Vesten, lød argumenterne. Fælles fiasko Men her tre år efter, Vesten begyndte at satse på reformprogrammer og demokratiseringsinitiativer, ser det sløjt ud med fremskridtet. De færreste programmer har succes – hvad enten det er Europa eller Amerika, der står bag. Og samtidig er der dyb uenighed mellem EU og USA om, hvordan man bedst demokratiserer Mellemøsten. Det emne giver under dagens møde anledning til en hed debat mellem Daniel Fried, rådgiver for USA's præsident Bush, og Michael Hudson, amerikansk Mellemøstekspert, der er stærkt kritisk over for den amerikanske udenrigspolitik. Amerikanerne har valgt at satse på støtte til reformvenlige regeringer, til uafhængige interesseorganisationer og penge til en diskussion om uddannelse, kvinders rettigheder og selvfølgelig demokrati. - Regionen har selv råbt på hjælp. Og vi er ikke utålmodige efter hurtige resultater, reformprocessen vil tage en generation eller mere, siger Daniel Fried. Netop det amerikanske initiativ er blevet stærkt kritiseret i USA's medier. Det er for tandløst og uden tilstrækkelige midler til reelt at gøre en forskel, lyder argumenterne. Og Michael Hudson følger op på kritikken – han kalder USA's politik for hyklerisk. Man har nemlig valgt kun at støtte dem, man kan lide, mener han. - Det er svært at finde en arabisk reformist i dag, som ikke mener, at USA er en del af problemet. Der har faktisk længe eksisteret en politisk reformbevægelse i Mellemøsten, og det er klart, de bliver frustrerede, når amerikanerne så rykker ind med deres version af reformer, siger han. Oppositionen i de mellemøstlige lande består hovedsageligt af islamiske partier og grupper. Men USA har på ingen måde lyst til at se magten overgå til islamister, og derfor styrer amerikanerne støtten uden om netop disse grupper, forklarer Michael Hudson. Præsidentens udsendte, Daniel Fried, giver svar på tiltale. - Det her handler overhovedet ikke om amerikansk politik. Det handler om demokrati og reformer. Skal Vesten bare overlade Mellemøsten i hænderne på Osama bin Laden? spørger han. Det argument får Michael Hudson til at ryste på hovedet. - Jeg tror, roden til terrorisme ligger i den amerikanske udenrigspolitik. Det her er en region med befolkning, der i høj grad hader os amerikanere. Måske er hjælp fra Europa mere velkommen end hjælp fra USA, foreslår han. Det forslag kan de to herrer blive enige om. Også Daniel Fried efterlyser en større indsats fra EU. For jeres skyld Hvordan oplever folk i Mellemøsten så de mange initiativer udefra, der vil ændre deres hjemlande så markant? Det spørgsmål forsøger Hesham Youssef fra Den Arabiske Liga at besvare. - Vi føler, at mange af initiativerne er blevet til for jeres egen skyld og ikke for Mellemøstens. Selvfølgelig skal vi ændre os, men vi mener, at reformerne skal komme indefra, siger talsmanden, der dog erkender, at regionen har brug for hjælp. Til gengæld har han ikke meget til overs for Vestens håb om, at demokrati i Mellemøsten vil udrydde terrorismen. - Hvis meningen med det hele er at skabe sikkerhed, så er der ingen vej udenom en løsning på Israel-Palæstina-konflikten. Hvis I virkelig tror, at I ikke får en ny 11. september ved at demokratisere os, så tager I fejl. I siger, at vi skal ændre os for Vestens sikkerheds skyld. Ikke for vores egen. Tak skal I have for det, lyder det sarkastiske budskab fra Hesham Youssef. Grunden til, at de mange vestlige demokrati-initiativer ikke bærer frugt, skal findes hos Vesten selv, mener han. - Lad mig lige understrege: Vi hader ikke det amerikanske folk, men vi hader en stor del af den amerikanske politik. Vi har vores tvivl og frygt, og den er fuldt ud berettiget. Når den amerikanske præsident siger til Israel, at de kan beholde deres bosættelser, og at de ikke behøver at give det besatte land tilbage til palæstinenserne – så har vi god grund til at bekymre os, siger Hesham Youssef. Faktisk er amerikansk politik så upopulær i Mellemøsten, at mange ellers helt fornuftige initiativer møder modvilje i regionen – alene fordi afsenderen er USA, fortæller han. Mistilliden er ganske enkelt blevet for stor, og de fleste arabere tvivler på, at Vesten virkelig ønsker demokrati i Mellemøsten, fastslår Hesham Youssef. Halvhjertet og hyklerisk En anden af grundene til, at de fleste initiativer i Mellemøsten er slået fejl, skal findes i for få ressourcer. Det mener den europæiske Mellemøstekspert Rouzbeh Pirouz, der forsøger at give både USA og EU nogle gode råd med på vejen. - For eksempel har USA afsat 300 millioner dollar til demokratiske reformer i regionen – til sammenligning har krigen i Irak kostet 300 milliarder dollar indtil nu. Der er mangel på koordinering, mangel på at inddrage de islamiske partier og så går de fleste af pengene til de samme, få organisationer, siger han. Mens USA's initiativer ofte strander på grund af et enormt troværdighedsproblem, så bryder EU-projekter ikke igennem, fordi de er halvhjertede, mener Rouzbeh Pirouz. - Tyrkiet fik et EU-medlemsskab som gulerod, og det har gjort underværker for reformerne i landet. Den lokkemad, som Mellemøsten tilbydes, er kun smuler. Der skal skabes reelle fordele ved at gå over til demokrati. Man kunne for eksempel lave en EU-light, foreslår eksperten. Til USA er der anderledes, hårde ord. - USA's hykleri må høre op. Folk i Mellemøsten forstår ikke, hvordan amerikanerne kan prædike om rettigheder og love, når man samtidig kan pege på Guantanamo-basen og torturskandalen i det irakiske Abu Ghraib-fængsel. Mange arabere tænker, at USA i bund og grund kun er ude på at kontrollere og undertrygge. De føler, de bliver set på med foragt og respektløshed, siger Rouzbeh Pirouz. Så længe den opfattelse eksisterer, vil den formentlig underminere alle amerikanske initiativer i regionen, mener han. Og så hjælper det ikke noget, at amerikanerne bliver ved med at ignorere den altoverskyggende forhindring for forsoning. - USA bliver simpelthen nødt til at gøre noget seriøst for at løse Israel-Palæstina-konflikten, lyder budskabet fra Rouzbeh Pirouz.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...