Hyklerisk sodavandskampagne

Hvor havde Carina Christensen deponeret sin sunde fornuft, da hun for knap et halvt år siden var med til at beslutte at sænke afgiften på sodavand for at redde grænsehandelen?

Anne Baastrup
sundhedsordfører (SF), Frederikstadsgade 1, København V.
Anne Baastrup
Skattepolitik 3. august 2007 21:58

Hos Dansk Folkeparti, såmænd. Og det på trods af højlydte advarsler fra WHO til den danske hjerteforening. Men intet hjalp. Både regeringen og Dansk Folkeparti var totalt argumentresistente på trods af udtalelserne fra en dybt undrende lægefaglig ekspertise. De måtte se sig slået af de merkantile grænsehandelsinteresser. Og nu har vi så afsløringen af det store, ægte, VKO’ske hykleri. Familie- og forbrugerminister Carina Christensen vil nemlig indføre en genstandsgrænse for børn på en halv liter sodavand om ugen. I SF mener vi ikke, at kampagner er nok til at begrænse børns indtag af sodavand. Derfor foreslår vi, at afgiften på slik og sodavand sættes op. Det er den bedste måde at stoppe danskernes forbrug af sukkerholdige produkter. Ved at hæve afgiften på sukker opnår vi, at det samlede forbrug bliver begrænset. En højere afgift vil samtidig give en temmelig stor indtægt, som passende kunne bruges på at sænke momsen på frisk frugt og grøntsager. SF er som sagt parat til at rette op på VKO’s fatale brøler, dengang de sænkede sodavandsafgiften med 30 øre pr. liter. Gør fede tider bedre!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...