Retspleje

Hykleriske reaktioner

Selvfølgelig skal a-bombesprængninger, som den Nordkorea har foretaget, påtales skarpt.

Det er dybt uansvarligt over for en befolkning, som lever under ubeskrivelige forhold, hvor de dør af sult, fordi alle landets ressourcer går til militæret. Men når den øvrige verden med USA i spidsen taler om fare for verdensfreden, om skrappe sanktioner og om overtrædelse af FN-konventioner, så er det hykleri af første klasse! De, der råber højest, har selv a-våben og dermed brudt FN-konventionerne. De hager sig fast i Ikke-spredningsaftalen fra 1968, hvor de daværende fem a-våben-magter, USA. Sovjet, Storbritannien, Frankrig og Kina (faste medlemmer i FN’s Sikkerhedsråd) vedtog, at kun de havde ret til a-våben, og kun de måtte udstationere a-våben i andre lande. En række lande ville kun underskrive denne aftale, hvis de fem ville afskaffe deres a-våben. Det ville de ikke, og derfor hævdede både Indien og Pakistan senere, at de ikke overtrådte nogen aftale, da de fik a-våben. En enig FN-generalforsamling vedtog i 1978 ”fuldstændig nedrustning under effektiv international kontrol”, da a-våben er en ”trussel mod selve menneskehedens overlevelse”. Den Internationale Domstol i Haag bedømte i 1996, at ”trussel med eller brug af a-våben er ulovlig ifølge Folkeretten” - og pointerede, at a-våbenmagterne også med CTB-traktaten i 1996 om forbud mod prøvesprængninger har forpligtet sig til fuldstændig a-våben-nedrustning. Så langt tilbage, vi har haft konventioner om krigsførelse, har der været forbud mod ”inhumane våben”. (Skt.Petersborgerklæringen 1868, Haagkonventionerne 1899 og 1907, Genevekonventionerne 1949 og 1977, FN-resolution 1961). Alle er blevet overtrådt i både øst og vest. F.eks. spiller a-våben en ”enestående og essentiel rolle” i NATO’s program (1996). Danmark har siden 1978 af hensyn til NATO 13 gange stemt nej til forslag i FN om konventioner mod a-våben. Bush taler om ”Ondskabens akse”, Irak, Iran og Nordkorea. En sådan ond akse i forbindelse med a-våben må have sit udgangspunkt i Hiroshima og Nagasaki i august 1945, hvor USA’s a-bomber dræbte hundredtusinder af civile, uskyldige mennesker og ødelagde livet i flere generationer for de stråleramte. I stedet for at indse, at den form for ondskab aldrig mere må kunne finde sted - og derfor stoppe al forskning i a-våbenteknologi, så forøgedes denne forskning i både øst og vest og satte et afskrækkelses-våbenkapløb uden lige i gang. Teoretisk har man i FN indset, at det er vanvid, men i praksis fortsætter stormagterne dette kapløb. Nu bliver de så forargede over, at Nordkorea med sine a-våben vil vise magt og evne til at ”forsvare sig” mod udefrakommende fjendtlige stater. Det samme har jo været begrundelsen for de nuværende a-våben-magter. Det eneste og først fornødne nu er, at de fem stormagter i FN’s Sikkerhedsråd viser ansvarlighed og begynder selv at leve op til deres egne konventioner. Så får andre stater ingen undskyldning for at fortsætte i samme spor, og de kan bruge deres mange militærudgifter til bedring af basale levevilkår for deres betrængte befolkninger.