Hyldest til den stille

CD "Concert for George" Han var den stille af de fire Beatler. Men bestemt ikke den ringeste musiker og komponist, og næsten præcis et år efter hans død i november 2001, mødtes de musikalske venner for at hylde ham - guitaristen Georg Harrison - i Royal Albert Hall. Vennen Eric Clapton stod i spidsen for holdet, som udover Jeff Lyne, Tom Petty and The Heartbreakers, Billy Preston og Gary Brooker selvfølgelig også talte Ringo Starr, Paul McCartney og Harrisons egen guitarspillende søn, Dhani. To cder - den ene med en langs sitarsuite tilegnet den afdøde stjerne - og så rockdelen med 20 numre, de fleste fra Harrisons hånd. Det er stort og imponerende og lige ved at blive en lille smule for meget, men igen og igen bliver tilhøreren revet med af disse sanges uomtvistelige skønhed. Men faktisk giver hyldestkoncerten mere lyst til at høre dem i de original udgaverne end i disse lidt overlæssede, opulente - alle skal medvirke på et nummer eller to - udgaver. Ringo gør det fint og rockabillyagtigt på Photograph og Honey Dont, men det er i klassikerne "Something" og "While My Guitar Gently Weeps", med Paul, at der for alvor er hul igennem. Måske også fordi Clapton her ganske naturligt får det til at guitarsynge sødt og indtrængende, sådan som også George Harrison kunne. Et album for vi gamle mænd over de 40, som var knægte, dengang Beatles kun var et par år ældre end os. For you blue! Bent Stenbakkenbent.stenbakken@nordjyske.dk Concert for George", med diverse kunstnere, Warner Music.