Hypnotisør sexmisbrugte 16-årig pige i sin klinik

Den 42-årige hypnotisør ventes i næste uge ved et retsmøde i Glostrup at tilstå sexmisbruget af pigen.

voldtægt misbrug kvinde Foto: Free/Colourbox

voldtægt misbrug kvinde Foto: Free/Colourbox

Gennem et år, fra juli 2015 til juni i år, blev en 16-årig pige seksuelt misbrugt mindst otte gange af den hypnotisør, hun gik til behandling hos.

I næste uge vil den 42-årige hypnotisør efter planen erkende overgrebene i en tilståelsessag ved Retten i Glostrup.

Det skriver BT, som har fået aktindsigt i retsmødebegæringen.

Under behandlingerne på klinikken i Storkøbenhavn misbrugte hypnotisøren pigen til anden kønslig omgang end samleje, blandt andet oralsex.

Hypnotisøren er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 220, der handler om den, der "ved groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed skaffer sig samleje med den pågældende".

I den aktuelle sag har der dog som nævnt ikke været tale om samleje, men anden kønslig omgang.

Ved den påtænkte tilståelsessag i næste uge vil hypnotisøren også blive mødt med en påstand om erstatning til den 16-årige pige, skriver BT.

Desuden vil anklagemyndigheden vil nedlægge påstand om, at han indtil videre frakendes retten til at beskæftige sig med børn og unge under 18 år erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.