Hypnotisørterapi i Ranum

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Klinikken Foto: Anita Larche

Vil du gerne stoppe med at ryge eller have gjort noget ved sukkertrangen? Eller måske går du og føler dig ked af det, deprimeret eller angst? Måske føler du dig vred, uden egentligt rigtigt at vide hvorfor? Det kan være nogle følelser som ligger i underbevidstheden og ulmer - og det kan Anja og Claus i Ranum hjælpe dig med.

Jeg blev inviteret ud for at besøge Anja og Claus i deres nystartede hypnoseklinik, i Ranum.

Da jeg drejer ind på parkeringspladsen, bliver jeg mødt af en smilende og imødekommende Claus i døren - og straks som jeg træder ind ad døren, bliver jeg budt velkommen af ham og hans kone Anja.

Klinikken er hyggeligt indrettet, som trådte man lige ind i en dagligstue. Der spiller dæmpet musik, tændte stearinlys på bordet og i det ene hjørne står en stor hvid lænestol og ser indbydende ud. Man føler sig straks godt tilpas hos Anja og Claus.

Men hvad er hypnose og hypnoseterapi?

I hypnose er du i en tilstand, som kan sammenlignes med at eks. dagdrømme eller lige inden du falder i søvn. Mange oplever hypnosen som en afslappende tilstand hvor man er helt klar over hvad der sker og bliver sagt. I hypnosen er dit sind åben og modtagelig for positive forandringer.

Hypnoseterapi er et forløb hvor man via samtale og hypnose finder frem til årsagen til det uhensigtsmæssige adfærdsmønster du har fået. Når man kender årsagen kan man ændre på disse mønstre til positiv ønsket adfærd modsat negativ adfærd.

Hypnoterapeuten, kan modsat andre terapiformer der "kun" arbejder på det bevidste sind, arbejde med det underbevidste sind, der hvor vi har gemt alle vores gamle overbevisninger og adfærdsmønstre.

Hvad fik Anja og Claus til at vælge at blive hypnoseterapeuter?

Anja er tidligere pædagog på Løgstør tilbuddene og har været det i en årrække, og Claus er kørerlærer, de mødte hinanden for snart 20 år siden, på Blue Corner i Løgstør, hvor de begge arbejdede som bartendere. I dag har de sammen fire børn, og bor i et skønt område i Ranum, hvor de også har deres klinik. Så hvorfor har de nu valgt, at springe fra hver deres "hylde" og starte som hypnoseterapeuter? Anja blev langtidssygemeldt, og i den forbindelse blev hun introduceret for hypnoseterapi. Denne form for terapi hjalp hende meget, og det fik derfor interessen for terapiformen, til at spirer. Efter nogen research, fandt Claus så frem til uddannelsen som hypnoseterapeut, hos Hypnosehuset Danmark i Vejle. Det skulle vise sig at besøget hos dem i Vejle, endte med at give både Claus og Anja inspiration til noget nyt - og allerede før de var nået hjem til Ranum igen, var de begge tilmeldt uddannelsen som hypnotisører.

Hypnosehuset Danmark har Danmarks eneste godkendte registrering af alternativ behandling, og instruktørerne her, er kåret som Årets instruktører blandt 12.000 medlemmer af den internationale forening af hypnoseterapeuter.

Anja og Claus har været hjulpet godt af den fælles interresse, der giver gode muligheder for at øve ofte med hinanden. Og det har mundet ud i at de den 1. oktober, åbnede klinikken Causam, i Ranum. Allerede nu har de mange klienter i klinikken, og glæder sig over at kunne være med til at udbrede hypnoseterapi i Nordjylland - og til foråret vil de også tilbyde kurser i selvhypnose.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.