EMNER

Hysterisk overgreb

Kære Anders Fogh Rasmussen. Jeg vil starte med at ønske dig et godt nytår, for det har alle fortjent, selvom jeg ikke synes, at du (jeg håber vi kan være dus, det føles nemlig så nært, når du nu tit er så langt væk) har gjort det særligt godt i år.

For at komme lidt bedre ind i det nye år, har jeg derfor valgt at efterabe den journalist, der kastede sine sko efter George W. Bush, for at vise sin foragt. Mine sko vil blot være af den verbale slags og ikke sigtet imod den brave snart ekspræsident, men mod dig, Danmarks berejste statsminister, Anders Fogh Rasmussen. For i det forgangne år har der ikke været så få gange, hvor jeg har været så edderspændt irriteret blot ved tanken om dig. Derfor skal det ud nu. Jeg vil dog spare dig for det meste, for jeg ved, at du er en travl mand. Så jeg har valgt at tage fat i et emne, hvor du og din regering har set stort på det demokrati, I ellers med vold og magt tager rundt i verden for at indføre. Et emne, hvor jeg synes, at I skulle koncentrere jer lidt om jer selv. Feje for egen dør, lade stenen ligge og pudse vinduerne i jeres eget glashus. Hvis du ikke har gættet, hvad jeg tænker på, skal jeg ikke lade dig vente længere. Det er den såkaldte tuneserlov. Jeg har med vemod konstateret, at du og dine ministre ikke er særlige modtagelige over for kritik og tit afviser alt pure med mekaniske indlærte svar eller total stilhed. Men i min ungdommelige naivitet, har jeg alligevel valgt at skrive dette brev til dig i håb om, at du trods alt tager lidt af det til dig. Om ikke andet får jeg lidt luft for mine frustrationer, og så har du da gjort lidt godt. Men nu prøver jeg altså. Loven om tålt ophold blev hastebehandlet og vedtaget fredag den 19. december 2008 med et smalt flertal i Folketinget. Sikke en julegave for alle os, der tror på de liberale værdier, der er hele grundstenen for den frie verden. Loven er nemlig et hysterisk statsligt overgreb mod demokratiet og de frihedsrettigheder og retsstatsprincipper, der er hele fundamentet for vores samfund. Og der er mange ting at tage fat på, og det har oppositionen også prøvet med ufattelig tålmodighed og pågåenhed. Det skal de have et anerkendende klap på skulderen for. Det betyder trods alt, at vores demokrati ikke er helt tabt. Jeg vil derfor kun liste nogle få kritikpunkter op, som jeg synes du skal tage til dig. For det første forstår jeg ikke, hvorfor I har nedsat en arbejdsgruppe, der til februar skal komme med en redegørelse om administrative udvisninger og tålt ophold. Det giver ingen mening, når I alligevel vælger at overhale arbejdsgruppen indenom og via nødsporet vedtage en forhastet symbollovgivning. Det er da at gøre grin med folk. Men det kan jeg da leve med, det viser blot med alt uønskelig tydelighed, at I er fuldstændig ligeglade med, hvad andre siger og mener. Hvad jeg til gengæld ikke kan leve med, er selve loven, der betyder at folk dagligt skal melde sig i Sandholmlejren og helst bo der på ubestemt tid. Efter Amnesty Internationals opfattelse ”er der betydelig risiko for, at Danmark kommer i uoverensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Internationale Konvention om Civile og Politiske Rettigheder, når foranstaltninger gennemføres i praksis.” Målet for denne stramning er en tunesisk statsborger, der ikke er dømt for noget strafbart ved en domstol, men alene frakendes sine rettigheder på baggrund af en mistanke som PET har. Her vil jeg gerne appellere til den liberale grundholdning du påstår, at du har, for dette er nemlig et stort indgreb i den personlige frihed og rykker alle hidtidige grænser for statens indgriben. Og hvis du virkelig er liberal og demokrat, må du også kunne forstå, at denne lovgivning er helt ude i hampen, da den ene og alene har til hensigt at ramme én enkelt person. Dermed ophæver i magtens tredeling, da I, i stedet for at lovgive, som der er folketingets opgave, begynder at dømme, hvilket der i et oplyst demokrati er domstolenes opgave. Samtidig betyder denne enkeltsagslovgivning også, at I er ligeglade med princippet om, at alle skal være lige for loven. Den 19. december 2008 er i sandhed en trist dag i den danske historie. Jeg håber meget, at du vil lytte på, hvad jeg her har skrevet og på oppositionen, så vi hurtigst muligt kan få fjernet denne skamplet. Med håbet om et bedre nytår end det gamle. Med venlig hilsen. MARTIN GREGERSEN (f. 1988) er student anno 2007. Tidligere cafeteriamedarbejder. Politisk nørd, sportsinteresseret og generelt optaget af det samfund, der omgiver ham.