”I 9. kl. var jeg rigtig doven”

”Det at jeg er kommet på 10-klasses skolen har gjort meget, for da jeg gik i 9. klasse, var jeg rigtig doven. Jeg lavede aldrig mine lektier, jeg lavede kun de få afleveringer, der var i løbet af året. Jeg nød bare livet på den skole, jeg havde lige fået min første seriøse kæreste, og det var godt vejr det sidste halve år...

Nu er jeg kommet til en meget mere seriøs skole, med højere krav til hver enkelt elev, og det har gjort mig til en person, der kan lave mere end en ting ad gangen, og jeg er personlig gået meget frem i udviklingen af mine faglige sider. Det, at jeg har mødt de her elever og lærere i 10.klasse, har gjort en kæmpeindflydelse på mig. Jeg er kommet meget langt”. Sådan skriver Christian, da han til prøven i skriftlig dansk bliver bedt om at fortælle om et vigtigt møde i sit liv. Her fortæller han om mødet med en skole og nogen lærere, hvor der forventes noget af ham. Det har været en underholdende oplevelse at læse knap 300 besvarelser (klassiske ”danske stile”) fra årets 10. klasses-prøve. Eleverne skriver seriøst udf ra de givne oplæg, hvor et af disse blandt andet bød på at kommentere et læserbrev fra Politiken. Samfundets regler og normer var temaet i dette læserbrev, og her havde eleverne mulighed for at gøre rede for egne synspunkter på de restriktioner, der især rammer de unge: Fartgrænser, alkohol-indkøbs-regler, rygepolitik og politiets adfærd i forbindelse med præventive anholdelser var blandt de emner, de unge skulle forholde sig til. Forbavsende nok kan jeg konstatere, at der ikke mange samfundsomstyrtende tanker i de unges synspunkter. De argumenterer for nødvendigheden af regler og overholdelse af disse, når samfundet skal kunne fungere. Selvfølgelig kan man overveje, om disse synspunkter er så samfundsbevarende, fordi det er en prøvesituation, de unge befinder sig i. Det tror jeg nu ikke. Det er ikke blot læserbrevsopgaven, der viser de unges modenhed, forståelse for andre synspunkter og deres indsigt i egne læringsvilkår. Det lægges der også op til i flere af de andre opgavemuligheder. Line på 16 år skriver eksempelvis: ”En person kan ikke lære et andet menneske noget, men han kan sætte mennesket i en situation, så det lærer sig noget. Det er en læresætning, det er godt at kunne. Det er hvad fællesskab er for mig - at udvikle og udfordre hinanden. Det er det, der gør os stærke. Jeg tror aldrig, jeg var blevet til det, jeg er i dag, uden venner. ”Får man ikke nogen sociale slag, så bliver man aldrig et ordentligt menneske” er en påstand, jeg står 100 pct. bag”. Line (og hendes klassekammerater) er klar over, at der skal nye udfordringer (socialt og fagligt) til, for at blive hvad hun kalder ”et ordentlig menneske”. Det har de fået i 10. klasse, hvor udfordringerne har været givet i skoleskift, nye klassekammerater, nye lærere og dermed den mulighed, der ligger heri som elev for at skabe sig et nyt ”elevbillede”. Flere af eleverne giver udtryk for den mulighed, de har grebet, for at blive mere voksne, mere selvstændige og mere seriøse overfor skolearbejdet. På et tidspunkt finder de ud af, at det ikke holder i længden at være ”rigtig doven”, som Christian skriver. Der er mere end et års modenhed, indsigt og menneskeforståelse mellem 9. klasse og 10. klasse, når man som censor skal vurdere de skriftlige prøver i dansk. Danskundervisningen (og al anden undervisning) i 10. klasse har øjensynligt nogle faglige kvaliteter, som de iøvrigt fagligt stærke elever har grebet på bedste vis. Den politiske diskussion om 10. klasses indhold fremover kan undre enhver, når man læser de unges egen vurdering af det (dansk)faglige udbytte af skoleåret. Det er et skoleår, der har tilsyneladende har været et fagligt løft for såvel de bogligt svage som de bogligt stærke elever. Og alle skriver med glæde om et år, hvor der har været tid og rum til at ”blive voksen og fornuftig” i. Og når alt dette er sagt, så skal det selvfølgelig også tilføjes, at det havde vel ikke skadet de fleste unges skrivefærdigheder, om de havde haft lidt mere fokus på retstavning og tegnsætning; men det er trods alt noget af det, der kan læres ved målrettet arbejde. Det er jo en fordel at kunne stave korrekt til ”argumenter”, hvis man éns ”akutmenter” ikke skal være for ”syrelastiske”. [ Bodil Christensen, Degnevænget 5, Horne, er seminarielærer på Aalborg Seminarium. E-mail: bodilchr@wanadoo.dk