Lokalpolitik

I Aalborg er byrådssalen låst af

Socialdemokraterne i de tilstødende kommuner Nibe, Sejlflod og Hals er sikret en plads i top seks på partilisten ved kommunalvalget i november, men har ingen garanti for et sæde i Medborgerhusets byrådssal, der også fremover tæller 31 medlemmer. Antallet af personlige stemmer bliver afgørende, og Nibes tidligere borgmester Elin Møller er ingen undtagelse. Onsdag aflagde hun visit, men blev stoppet ved døren til byrådssalen. Den var låst, og det var ikke let at skaffe en nøgle. I Nibe er byrådssalen næsten altid tilgængelig i rådhusets åbningstid, men ikke i Aalborg. - Det er vigtigt at kæmpe for vækst ikke blot i fremgangsrige Nibe by. Også i landdistrikterne, siger 62-årige Elin Møller, der nærmer sig sit 25-års jubilæum som politiker, og for nylig blev valgt som topkandidat af socialdemokraterne i Nibe Kommune. Hun sikrede sig sjettepladsen i den snart endnu større storkommune Aalborg med et snævert flertal bag sig. Foran opkomlingen Hans Henrik Henriksen. Han er talsmand for Skalgruppen, der har kæmpet indædt imod luksus-udstykningen Høje Nibe, som Elin Møller alt andet lige har støttet fra starten. - Jeg er enig med Venstre i, at vækst er vigtig. Forskellen mellem mig og borgmester Jens Østergaard Madsen (V) er nok stilen. Jeg møder masser af tillid, men det ligger ikke ligesom til mig at være administrerende direktør. Elin Møller afviser ikke, at socialdemokraterne i de nye Aalborg-kommuner fra 1. janauar 2007 - Nibe, Hals og Sejlflod - bliver repræsenteret af hver to medlemmer i det nye byråd, der træder sammen allerede 1. januar næste år.