Aalborg

I Aalborg handler det om den ægte vare

Vi kan det med fest i gaden - så lad os råbe det ud, så det kan høres, og trække folk til byen langvejs fra

Aalborg er en aktiv by. Ting sker, og nyt kommer til. Herligt. Et vellykket karneval er netop overstået. I 25 året på vej til at udvikle sig til en festuge. Skønhedspletter undervejs. Men okay. Al begyndelse er svær. Bevist er det, at en festuge i Aalborg med satire, dans og drama i gaderne er værd at satse på. Også med gode kommunale skattekroner, så vi for alvor kan få festugen på både landkortet og verdenskortet. Nok en politisk tanke værd. Vi, der bor her, ved godt at livet ikke slutter lige nord for Århus. At Aalborg, ja hele Nordjylland, er fyldt med oplevelser, liv og gåpåmod Problemet er, hvor mange andre, der også ved det. Når Aalborg Kongres & Kultur Center lancerer verdensnavne i eget hus eller Gigantium - ingen tvivl. Så brænder det igennem. Sværere er det, når Skråens Venner lancerer verdensnavne i Skovdalen til sommerens traditionsrige koncerter i det fri. Ikke at koncertpladsen står tom. Slet ikke. Der kommer tusinder til koncertoplevelsen i det grønne. Men mest til de danske kendinge og så afgjort mest det lokale publikum. Vi elsker stemningen i Skovdalen. Også når det regner og fællesskabet griber om sig under de dryppende bladkroner. En oplevelse, vi godt ville dele med mange flere. Og en oplevelse mange langvejs fra givetvis med glæde ville dele med os. Hvis altså bare de vidste, hvad, det er, de går glip af. Selvfølgelig kommer der turister til Aalborg. Men investeringen i det ry, der får folk ude i den store verden til automatisk at tænke på Aalborg, når de tænker i gode oplevelser. Den mangler. Glem alt om events, dette mærkelige samspilsramte fænomen, øjensynligt avlet i bestræbelserne på at få flest ideer i løbet af kortest mulig tid med mindst muligt indhold. Bare det er et brag, der overdøver de andre brag. Så længe det varer. Her i vores by skal det handle om den ægte vare. Den folkelige underholdning, festen i gaden, hyggen henne om hjørnet, trækbasun og hammondorgel. Og selvfølgelig om eliten, de store navne og gode mødesteder. Så et stort hurra for, at Musikkens Hus nu endelig ser ud til at være havnet i professionelle hænder. Bestyrket i den tro af fondsformand Bent Franks udmelding om, at man nu til forskel fra det kuldsejlede musikhusprojekt vil styre forløbet stramt med godkendelse af hvert trin, før man går videre. Den stille drøm må være, at en sådan styring kunne overføres til planlægningen af Aalborgs udvikling i det hele taget. Så den frygtelige historie om trafikkøer, der tager livet af køen af gode oplevelser, ikke ender med at blive den barske virkelighed.

Forsiden