Aalborg

I audiens hos kongen

Ørnens Dag blev markeret søndag i hele landet, men kun i Lille Vildmose holdt kongen hof

20
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kongeørnen ved Høstemarkskoven tog på vingerne sen eftermiddag, og amatørfotograf Mette Berg fik dette billede af ham, mens han markerede sit territorium. Foto: Mette Berg

LILLE VILDMOSE: Arrangørerne havde de bedste betingelser for en god Ørnens Dag. Der var nemlig flot vejr og tilstrækkelig med vind til, at den yndefulde fugl uden alt for mange vingeslag kunne svæve forbi et af fugletårnene eller de flere hundreder mennesker, der stod klar med kikkerter for at få et royalt glimt. En af dem var 11-årige Magnus Boel, der var blevet overrasket af sine forældre med en tur i naturen.

- Jeg håber at se en kongeørn eller en vandrefalk, for jeg synes, det er flot at, når fugle flyver, siger Magnus Boel, der elsker at se naturprogrammer i fjernsynet sammen med sin lillesøster Anna på otte år, der også er glad for dyr.

- På det andet sted, vi var, så jeg et krondyr i en kikkert, vi fik lov at låne, og det var spændende, siger Anna Boel, der dog var begyndt at fryse og ikke havde set den kongeørn, de var kommet for.

- Men så var der dog så meget andet, fortæller mor Annette Frandsen.

- Vi synes, det er et godt initiativ, at der er mange folk, der kan fortælle om det, vi ser. For vi kan godt blive lidt tvivl, hvad det er derude. Vi så for eksempel en fiskehejre, og så kunne ornitologen fortælle om den, siger Annette Frandsen.

Og netop det med at vide, hvad der sker i naturen, er noget der gør oplevelsen ekstra god. Blandt de garvede naturelskere har jæger Lærke Sund fra Arden fattet interesse for at vide mere om naturen.

- Når man er meget ude i naturen, så bliver oplevelserne endnu større, hvis man har et formål med at komme derud for at se nogle bestemte ting. Når man som nu vælger at se efter en kongeørn, så ender oplevelsen med at blive mere intens, så jo mere man ved, desto stærkere bliver oplevelsen. Og så hjælper det, hvis man som jeg generelt er nysgerrig over alle de forunderlige ting, der er i naturen, siger Lærke Sund.

Det forunderlige ved naturen er også, at den er helt sin egen. Selv om det er ørnens dag, så vælger en af områdets fire kongeørne ikke at lave en overflyvning af de mange mennesker, der havde ønsket sig en audiens. Men alligevel holdt den ene af de to kongeørne omkring Høstermark Skov sig ikke helt væk, så den kunne faktisk ses fra Hegnsvej en kilometer derfra.

- Vi så den flyve rundt flere timer i formiddag helt derinde omkring træerne, fortæller Willy Jørgensen, der af Lille Vildemosecentret var udstationeret på Hegnsvej.

I kommandocentralen sad formanden for Ornitologisk Forening, Thorkild Lund og holdt snor i, hvor de to kongeørnepar var aktive.

Nogle steder parrede de sig, og andre steder fløj hannen rundt om reden.

- Han svævede rundt for at markere sit territorium ved at lave guirlandeflugt og skræmme andre fugle væk. Siden midt i januar har kongeørnene parret sig mange gange, men det er først lige nu, at ægget befrugtes og så lægges det i begyndelsen af marts, siger Thorkild Lund. Han var den der opdagede Kongeørnens tilbagekomst til Danmark som ynglefugl i 1999, og han har holdt øje med bestanden i Lille Vildmose lige siden.

Arrangørerne vurderer, at der søndag var flere end 400 interesserede forbi for at se kongeørnene, og mange fik et glimt gennem deres kikkerter.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.