I cirkelbøn for nordiske guder

Thomas Wilhelmsen
- Man kan mær­ke i ma­ven, om det er den rig­ti­ge tro. Det er li­ge­som med kær­lig­he­den, si­ger Ma­rie Dahl fra blótgruppen. Foto: Tor­ben Hansen
Hobro 1. oktober 2006 06:00

Det ligner en film. Eller et scenario fra det niende århundrede. En halv snes skikkelser i farverigt vikingekluns bevæger sig i den sene eftermiddagssol i skovkanten langs vejen ud mod borgen og offerpladsen. Det er efterårsjævndøgn og tid til blót - en ceremoni til ære for guderne i den nordiske mytologi. Om få minutter skal der ofres mjød, salt og korn som tak for en vellykket høst. Vi er lidt uden for Hobro i år 2006. Som det sker fire-fem gange om året, mødes ”blótgruppen” denne lørdag for at bruge en halv times tid på at hylde Odin, Tor, Freja og alle de andre. - Hvorfor tro på en ørkenreligion, når man bor i et nordisk land? lyder et medlemmernes argumenter for den særlige mytologiske interesse. - Den dér med at pine sin søn op på et romersk torturinstrument holder heller ikke rigtig, lyder et andet skud mod kristendommen, inden gruppen nærmer sig borgen. Det var allerede i juli, at jeg fik tilbuddet om at deltage i ceremonien. - Kom med derud. Der er en helt speciel stemning, og så er der ånder og spøgelser, lokkede Marie Dahl, der selv er med i det danske Asa- og Vanetrossamfund - ”Forn Sidr”, som det hedder. Jeg blev nysgerrig, sendte min skepsis om i baghovedet, og her et par måneder senere er jeg klar til min første blót ved den 1000 år gamle himmerlandske vikingeborg Fyrkat, som den lille gruppe har fået lov at låne til deres seancer. Scenen bliver næppe mere ægte. Det historiske sus giver uundgåeligt et lille sug i kroppen, da vi i samlet flok nærmer os den store græseng, hvor et væld af markerede stolpehuller afslører beliggenheden for vikingeborgen. Det er her, at folk for et årtusinde siden kom hjem med deres jagtbytte og lavede bålmad i deres hytter. Her, hvor de sejlede ind ad den nuværende Mariager Fjord i deres lange træskibe. Den hvide dame - Elin og jeg går forrest, og så følger I andre efter, instruerer Marie Dahl, der både har mor, børn og barnebarn med ved dagens ceremoni. - Vi går forrest, fordi vi bliver hentet af den hvide dame, som er en gammel ånd, har Marie Dahl røbet på forhånd. Jeg hverken mærker eller ser nogen ånder, men trasker alligevel i hælene på forsamlingen. Snart er vi i færd med at danne en cirkel. Det er en midaldrende kvinde ved navn Elin Thisted, der står for dagens blót. Hun er både døbt og konfirmeret, men har siden 1970’erne interesseret sig for den nordiske mytologi. - Jeg påkalder Freja i øst, Frej i syd, Njord i vest og Odin i nord, indleder hun, mens hun går rundt om os og ”lukker” cirklen, som det hedder. Kort efter går et bæger med groft sydesalt - ”havets gave” - på omgang. Vi skal alle spise lidt. Som en naturlig del af den nordiske mytologis ”nadver” afløses saltet af et stort krus mjød - hårdt tiltrængt, da saltet klæber lidt til ganen. ”Hil Frej”, skal vi alle sige, inden vi tager en lille slurk af den søde, men ret stærke drik og sender den videre i cirklen. Den sjat, der stadig er tilbage i kruset efter en omgang i cirklen, hælder Elin Thisted ud på græsset. - Til vætterne, der er naturens kræfter. De skal også have deres del, siger hun. Blótgruppen på Hobro-egnen er langt fra alene om at holde ceremoni for de gamle guder. I 2003 blev ”Forn Sidr” godkendt som trossamfund af den daværende kirkeminister Tove Fergo. Siden er medlemstallet mere end fordoblet, og 600 danskere er i dag medlem af ”Forn Sidr”. - Asatroen er i kraftig vækst. Vore guder og jætter, dværge, alfer og trolde er kendte begreber for de fleste her i norden. Adskillige hedenske elementer er levet videre i folketroen. Asatroen rummer dog mere end det. En hyldest til sol og måne. En tak til de små landvætter og husnisser. Et fællesskab med den natur, vi alle er afhængige af. Og ikke mindst en levemåde, du kan stå inde for over for dig selv og dine medmennesker, lyder det på trossamfundets hjemmeside. Fredfyldt ceremoni - Man kan mærke i maven, om det er den rigtige tro. Det er ligesom med kærligheden, uddyber Marie Dahl fra gruppen i Hobro. Under den ret fredfyldte ceremoni forholder hun sig helt i ro og står ligesom de fleste andre i kredsen med et svagt smil, mens Elin Thisted snakker og læser linjer højt fra en nedskreven ”manual” for blótet. Her er ingen vilde jubeludbrud, tegn på åndelige trancer eller spontane bevægelser. Klokken nærmer sig 18.30. Dagens høstblót er ved at være slut, efter at et par af medlemmerne har været inde i cirklen. Den ene for at frasige sig sin kristne tro. - Det var da noget af et skridt at tage, tænker jeg i mit stille sind, mens jeg forsøger at holde alle ansigtsfolder i ro. Da Elin Thisted har opløst cirklen, går vi sammen i stilhed ned mod offerpladsen, der ligger nogle hundrede meter væk fra vikingeborgen med udsyn over fjorden. - Danmarks smukkeste offerplads, smiler Elin Thisted. Da den sidste mjød og det medbragte korn er ofret, er ceremonien forbi. De første mobiltelefoner og smøger dukker op fra lommerne, og en håndfuld af de medvirkende forlader stedet i bil. Med visheden om hvordan et høstblót anno 2006 tager sig ud, skutter jeg mig i den begyndende aftenkulde. Den skal nok kaste en forkølelse af sig - om guderne vil.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...