EMNER

I dag er en gave

vi har god tid.

Jeg er ikke en daglig pendler - ja, faktisk så rejser jeg ikke med toget ret ofte. Men de gange det sker, har det altid været en god oplevelse. Jeg har nydt roen i hvile/stille kupeen, slappet af, læst eller bare siddet og kigget ud af vinduet. Og mærket den gode følelse: at have god tid. Der er ingen krav og forventninger. Jeg har min billet og min pladsbillet, og toget bringer mig derhen, hvor jeg skal. Til tiden. For nylig rejste jeg med toget fra Aalborg til København en fredag eftermiddag. Undervejs på den lange rejse, filosoferede jeg lidt over begrebet tid. Det er et flygtigt begreb - så flygtigt, at tiden ifølge Piet Hein "ikke er noget man har, men noget man ta"r". Vi har inddelt tiden i år, måneder, uger, dage, minutter, sekunder, så vi bedre kan holde styr på den. Og vi kan forsyne os med en "tidsstyrer": en timemanager. Og såmænd også komme på kursus i tidsstyring. Vi har ure på armen, i stuen, på computeren, på telefonen. Og vækkeuret i soveværelset. Vi giver os ikke tid til at være tidløse. Vi er hele tiden på og holder øje med tiden, der går og går. Sommetider opleves det som en ubønhørlighed, og jeg får lyst til at sige "stop tiden, jeg vil af". Når jeg for eksempel ringer til min familie i Australien, bliver jeg meget bevidst om tiden og tidsforskellen, som lige nu er ti timer. De derovre i "down under"er ti timer foran os her i Danmark. Når jeg ringer til dem, skal det være sent på aftenen hos mig, som er deres morgen eller tidligt på dagen hos mig, som er deres sene eftermiddag. Flyver jeg fra Australien til Danmark og mellemlander for eksempel i Singapore, og ikke har stillet mit ur undervejs, ja, så kan det være svært at finde ud af, om det nu er nat eller dag. Jeg føler mig tid-løs. Ofte opleves det, som om tiden flyver af sted. Omvendt kan den også snegle sig af sted. Det afhænger helt af, hvad vi selv har gang i: om vi er engagerede eller om vi småkeder os. Om livet gør ondt, eller vi har det godt Hvis der er noget, vi glæder os rigtigt meget til, kan det opleves, som om tiden snegler sig af sted, og øjeblikket er alt for længe om at indfinde sig. Hvad mon jeg overser, eller går glip af, mens jeg føler tiden snegler sig af sted, og mine tanker koncentrerer sig om et uvist punkt ude i en uvis fremtid? Tiden læger alle sår. Det siger man i hvert fald. Nogle sår kan dog være så alvorlige og smertefulde, at selv nok så megen tid ikke kan hele dem helt. Men det kan opleves som en trøst, når man er rigtig ked af det, at vide at tiden gør noget ved selv den største sorg. De vigtigste tidspunkter i livet er vores fødsel og vores død. Livet udspiller sig indenfor disse punkter, og tiden vi har til rådighed i dette interval er, i et liv af gennemsnitlig længde, hvis den tælles i sekunder eller minutter voldsom stor. Sommetider kan det bekymre mig, hvad jeg har brugt og bruger tiden på - alle de mange minutter jeg har levet indtil nu. For ikke at tale om antallet af sekunder. Jeg ved, jeg ligger under for tidens trend: at have travlt med en fyldt kalender med aftaler både på arbejde, og når jeg har fri. Det er lidt pinligt at have god tid, for det kan jo være et udtryk for at ingen har brug for dig eller har lyst til at være sammen med dig. Jeg kan ind imellem få dårlig samvittighed, når jeg bare sidder og glor ud i luften og ikke laver noget fornuftigt. Og jeg må tale alvorligt med mig selv om nytten ved ingenting at lave, og bare lade tiden gå. Og det er den jo meget god til. Derfor er tiden i toget for eksempel meget afslappende. Her er der ikke andre forventninger til mig, end at jeg sidder roligt og lader de timer gå, det tager at rejse til mit bestemmelsessted. Jeg har fået en bog med gamle og nye visdomsord koncentreret i nogle få sætninger. Bogen hedder "Flowers from the tree of wisdom". Flere af visdomsordene vedrører tid. Og vigtigheden af "at leve mens jeg gør det": være til stede i nuet, i dette eneste øjeblik. På engelsk har ordet "present" både betydningen "nuet" og "en gave"!. Oversat lyder dette visdomsord af Babatunde Olatunji sådan: I går er historie I morgen er et mysterium Og i dag er en gave Det er derfor vi kalder den "present". ] Alice Thaarup er socialrådgiver af uddannelse og har i hele sit faglige liv arbejdet inden for misbrugsområdet. Arbejder som alkohol- og narkotikakonsulent og er leder af Forebyggelsesafdelingen i amtets rusmiddelorganisation. Arbejdet tager megen tid, men andet får også lov til at fylde: Samværet med venner, havet på alle årstider i regn, rusk og sol, bøgerne, musikken og rejserne.