Skotland

I dag må kvinder fri til den, de er skudt i

Skudår er ikke gode år – man skal vare sig for at begynde på noget nyt

Både skuddagen og skudåret bringer uheld, siger den gamle overlevering – og især giftelystne piger og ægteskabsforskrækkede ungersvende er udset til at tjekke, om der er noget om det. Denne ene dag er det nemlig kvindernes previllegium at fri, og skulle den udkårne formaste sig til at forsmå hendes hjerte, må han bøde med ikke mindre end 12 par handsker eller 12 par silkestrømper. Her til lands har denne særlige skik aldrig været mere end en spøg, fremgår det af optegnelserne, og ifølge folklorist, mag.art. Charlotte S. H. Jensen har folketraditionen haft andre små ventiler, som kunne bruges, hvis man ville afprøve, om der var amoriner i luften. Forrige århundredes gækkebreve er et godt eksempel, peger hun på, og også den amerikanske Valentinesdag er blevet så godt som dansk og ganske nyttig til formålet. Det er en hårdnakket opfattelse, at skuddagen blev indført af den skotske dronning Margaret i 1288, da hun efter sigende gav sine medsøstre den særlige mulighed i form af et dekret. Imidlertid kan de historiske kendsgerninger godt så tvivl om rigtigheden. Dronningen blev nemlig født i Norge i 1282 og er altså ikke engang nået til skelsår og alder i 1288, og selv om hun blev dronning af Skotland i 1286, altså fire år gammel, og bestred sit embede ved en formynderregering, kom hun faktisk aldrig til Skotland. hendes grandonkel, Edvard 1 af England bestemte nemlig først i 1290, at hun skulle giftes med hans søn, og på vejen fra Norge til Skotland blev Margaret syg og døde på Orkney-øerne. Mere dokumnetation er der om skudåret som et ulykkesår. I 1720 meddelte herredsfoged Christian Sørensen i Rind, at "dette år, som var skudår, gifte sig mangfoldige folk, blev og særdeles mange kvindfolk lokket". Og det sidste var ingen spøg på den tid. Lokket betyder nemlig, at de fik børn uden at være gift. At kvinder skulle have nemmere ved at blive gravide i skudår, nævnes også i senere optegnelser, og allerede Peder Syv siger i 1600-årene, at man skal vare sig for skudår, og at kornet ikke vokser godt i et sådant år. Om skuddagen fortælles fra Køge, at man i 1800-årene slog potter på dørene og skød med geværer – angiveligt for at skræmme uheldet væk. Men den slags tror vi jo ikke mere på…