Lokalpolitik

I den gode sags tjeneste

Tre borgmesterkandidater lod fødderne tale, da hjertestafetten blev truttet i gang i Sindal

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Hans Ravn

SINDAL:Hjørrings kommende borgmester trådte hårdt i pedalerne lørdag, da hjertestafetten blev holdt for første gang. Både Knud Størup, Arne Boelt, Susanne Sander og Sindals tidligere borgmester Søren Risager mødte op og deltog i løbet. - Jeg er medlem af Hjerteforeningen, og at cykle 30 kilometer det skal man kunne, sagde Knud Størup, og fortsatte; jeg tror, at man kan gøre opmærksom på, at motion det er vigtigt med sådan et projekt. Også Arne Boelt var positivt stemt omkring stafetløbet. - Det handler om motion, også er det jo for hjertesagen vi kører, forklarede Arne Boelt. Starten på Sindal-Tornbyetappen gik fra Erling Christensen Møbler, hvor der var indskrivning og musik fra F#-dur Band som spillede covernumre fra mange forskellige genrer. Venstres borgmesterkandidat Susanne Sander var også glad for at støtte den gode sag, men distance skræmte hende lidt. En hård tur - Det bliver nok lidt hårdt med de 30 kilometer, men jeg har spist en god frokost inden, sagde Susanne Sander, som havde mobilen med, hvis nu en punktering skulle opstå. Lørdagens event er et samarbejde mellem Hjerteforeningen og DK-Camp, som går ud på at samle penge ind til, og skabe opmærksomhed om, Hjerteforeningen. Seks campingpladser var gået sammen om at lave hjertestafetten som startede fra Saltum Strand Camping. - Oprindelig er det en ide, som er opstået fordi, vi er sponsorer af Hjerteforeningen, forklarede lejrchef for Sindal Camping Ole Wæhrens, og fortsatte; - Vi har en ide om at det kan blive landsdækkende til næste år. Flere etaper Det første hold cyklede af sted klokken 9.00 fra Saltum Strand Camping til Asaa Camping cyklede, hvor det næste hold stod klar. De cyklede til Hedebo Strand Camping, hvorfra det næste hold fortsatte til Sindal Camping. Her stod de tre borgmesterkandidater klar, og da Michael Karlborg truttede starten i gang, trillede de af sted mod Tornby, hvor det sidste hold skulle køre tilbage til Saltum.