I dronnin-gens klæder

Hobro 4. september 2002 08:00

Mens kongeskibet Dannebrog lagde til kaj, sprang Sonja Petersen fra Hobro frem og tilbage på kajen for at få det bedste udsyn. Men der var ikke dronningen, der var vigtigst for Sonja Petersen. Det var derimod hendes søn, Thomas Petersen, der stod på skibet iført sin hvide marineuniform og tilhørende hue. - Han er inde ved marinen som værnepligtig og har sejlet med Dannebrog siden sommertogtet startede, forklarede den tydeligt stolte mor, mens hun havde travlt med dels at vinke, dels at forklare veninden med kameraet, hvem det var der skulle tages billede af. - Det er ham til venstre med brillerne, ser han ikke godt ud ? lød spørgsmålet, før Sonja Petersen løb videre hen ad kajen, i håbet om at fange sin søns opmærksomhed.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...