I efterårsskolen er der nerver på op til torsdagens showtime

BRØNDERSLEV:Lyden fra Jay-Kid drøner ud fra højttalerne i Danse Actions lokaler i Bredgade i Brønderslev. Her øver 12 børn på at optråde som Michael Jackson, Jay-Kid med flere. Look-alike - optræd som dit idol er kun én af de mange aktiviteter, der er i gang i Brønderslev i skolernes efterårsferie i det ny tiltag med efterårsskole. Næsten 100 børn bruger efterårsferien med de ny aktiviteter, der er i samarbejde med kommunens foreninger og institutioner. På torsdag er der showtime. Da viser alle fra efterårsskolen, hvad de har lært, og det sker i BASaren i Nørregade. Her kommer forældre, bedsteforældre og mange andre for at se på. I dance action vil Martin Dam Pedersen optræde som Michael Jackson, mens Stine Hansen med dansepiger optræder som Jay-Kid. Det er den daglige leder af Danse Action, Charlotte Hyttel, der er instruktør i de moderne danse, som børnene skal lære, inden de skal på scenen med det store show. - De er dygtige. På kun en time har de lært at danse, fortæller hun. De kommende dage skal bruges på den sidste afpudsning inden showtime på torsdag. Ellers er der rundt om i byen er der linedas, klovneri og sminkning, cirkus og gøgl, hip-hop og streetdance og der er selvfølgelig også et cirkusorkester i et show af den karat. MartinNellemann og Simonsen Møller, der er 11 og 12 år, optræder som husorkester. Det er Brønderslev Kommunes fritids- og kulturkonsulentInger Aarup-Kristensen, der har taget initiativ til efterårsskolen, og hun er glad for den store interesse for tiltaget.