Tyskland

I en klasse for sig

Jørn Klyvø har rundet 10. sæson af med endnu et hold gråsprængte elever

SINDAL:Mange spøjse arrangementer har gennem tiderne fundet sted på bibliotekets overetage, hvis ene fløj huser Grafisk Samling. Men går man til venstre, når man er gået op ad trappen, kan man - alt efter, hvornår man er på færde - risikere at rende ind i alt lige fra ihærdigt øvende kor og foredrags-gæster, der fortæller om de uforklarlige cirkler i kornet hos en bondemand, der måske har haft besøg af en UFO og to mars-mænd i løbet af natten. Det ville naturligvis ikke være helt fair at sidestille korncirkler og små grønne mænd med de mandags-komsammener, der har fundet sted på det seneste på bibliotekets 1. sal. Men mon ikke de tyske verber for en enkelt eller to borgere i dette land rangerer næsten ligeså højt på en skala over mystiske og uforklarlige fænomener i denne verden som uidentificerbare, flyvende objekter. Rote Kindern... Førstelærer Jørn Klyvø ankommer med en øl under armen, men sådan plejer han nu ikke at gøre sin entré - det skyldes ene og alene, at sæsonen skal rundes af denne mandag med en skarp, en pilsner og en bid mad. Før frokosten kan sættes til livs, skal de otte elever - fire af hankøn og fire af hunkøn - dog lige have den sidste dosis undervisning, som har fundet sted foran den mobile tavle siden oktober sidste år. - Hold kæft, hvor bliver det uhyggeligt nu, advarer Jørn Klyvø forsamlingen, der er ved at blive klogere på genitiv, altså ejefald, hvor tyskerne som bekendt benytter sig af en noget anden ordstilling, end vi er vant til i Danmark. Børnenes mor bliver til die Mutter der Kinder, forklarer Jørn Klyvø, der også fortæller, at han forleden hørte den tyske forbundskansler Gerhard Schröder omtale børnebørn som Kindeskinder i stedet Enkelkinder, og sådan krydres undervisningen gerne med eksempler fra det virkelige liv - også med den om den danske kvinde, der sagde nej tak til mere rødvin med den noget tvivlsomme begrundelse, at hun i så fald ville få rote Kindern, hvilket ikke er helt det samme som røde kinder ... Bødlens måltid Det er 10. sæson, Jørn Klyvø kvit og frit har stillet sig op og lært fra sig, og deltagerne er typisk pensionister, som måske vil klædes på til den kommende sommerferie syd for grænsen. For andet år i træk har deltager-listen talt Knud Jespersen, Hjørring, der, selv om han er gift med en tysker, alligevel har taget turen til Sindal. - Det er især grammatikken, jeg er interesseret i, forklarer Knud Jespersen, der dog endnu ikke har rettet på sin kone, når han er kommet hjem fra undervisnings-seancerne. - Hun kan sin grammatik. Men nogle gange kommer hun til at bruge omvendt ordstilling, når hun skal skrive dansk, fortæller Knud Jespersen, der ikke vil afvise, at han næste år vil melde sig til tysk-kurset for tredje år i træk. Jørn Klyvø har nemlig i sinde at tage opstilling foran tavlen igen til efteråret, og der er der flere grunde til. - Der er et fornøjeligt samvær, og så får jeg samtidig brugt hjernen og holdt det tyske ved lige, forklarer Jørn Klyvø, der har skrevet Henkers Mahlzeit, bødlens måltid, på tavlen - det sidste kulinariske ønske, man i sin tid fik lov til at ønske, inden man blev hængt eller et hovede kortere. Sæsonens sidste måltid i mandags var smørrebrød.