EMNER

I en sæk med lakridskonfekt…

Snot, sved, tis og lir. NORDJYSKEs journalist har aldrig forstået, hvad det delikate er ved at snøre dynen sammen om kroppens mest udelikate væsker

De er pæne nok, når de ligger på hylden i forretningen. Eller når man flår den nyeste op fra tante Agnes eller afhenter én på posthuset som indmeldelsesgave fra bjergbestigningsklubben. Men det er det rene spil for galleriet. Bag nylonet gemmer sig kvadratcentimeter på kvadratcentimeter dun og bomuld med den hellige mission at blive det mest snuskede, bakteriebefængte, ildelugtende minde om livets beskidte udflugter. Til Klim Camping, til Roskilde Festivalen, til fjeldturen i Nordnorge og til den dag, man som 7-årig flyttede hen i parken i protest. Og der ligger den så. Mast ind mellem støvsugeren og havemøbelshynderne og med sin skumle stank langt inde i kosteskabet. Soveposen, altså. Eller skulle man snarere sige kvalmesækken. Jeg indrømmer det ærligt, jeg har ganske simpelthen aldrig rigtig fattet det der med soveposer. Jeg har da haft adskillige i mit liv, selvfølgelig da, det har man jo. Men hvis man tænker rigtig over det, hvad er det så egentlig for et usselt koncept? Bor dig ned, stram sammen og sved igennem. Du ligger nu i en dyne, som simpelthen lukker omkring dig, som gemmer alle dine safter, og du har garanteret lige drukket dig stiv på rusturen i gymnasiet, løbet med vennerne i spejderklubben eller er fem år og har drukket lidt for meget saftevand til aftenkaffen med pædagogerne på hytteturen. Så ned i posen, rul dig i skidtet. Og sørg for guds skyld for, at den er lynet helt op. Wadrr! Tænk tilbage. Hvor mange gange har du ikke sluppet en lille vind dybt begravet i sækken? En af mine venner har for nyligt erkendt, at han også tit som ung slap en lille smule urin, og når han nu ikke er ligefrem hører til nichen med Thena trusseindlæg, kan det vel meget vel være en tendens, som favner en større del af befolkningen, end man lige regner med. En anden ven fortalte mig om dengang, han kastede op i sin pose, Han havde spist alt for mange chips til en videoaften med kammeraterne, og kort efter at han var faldet i søvn, vågnede han med følelsen af kvalme og nåede simpelthen ikke ud af det kropsnære fængsel, før sour creme og barbecue væltede ud. Dér har posen i måske i virkeligheden sin berettigelse. Hvad med ganske simpelthen at kalde den bløde campingpuppe for en "sæk" ligesom de gør i Norge. Pose er ligesom for rent. En anden ven påpeger den sagnomspundne lynlås. Yeehaa, kom an myg og prøv lige at nå mig inden jeg – ritch ratch, øøh – får lynet – ritch, nej for helvede – den her – grr – sovepose i. Myggene vinder bare altid. Og er man mand, siger endnu en ven, kan kropskondomets lukkeløsning vokse sig til en dramatisk, ja direkte skæbnesvanger metaltap. Selvfølgelig vender også mænd sig let til venstre for at lyne op, og så, ja, stødte min ven altså ind i tissetøjet på vej op. Soveposen kan også føre til mobning. Er man motorisk hæmmet nok til ikke at kunne hoppe "snøvs-væddeløb" i svøbet, da man var barn, var man yt. Brille-Stig, som ingen ville lege med, sad altid og baksede en halv time med at stoppe sin sovepose ned i den konsekvent for lille pose, der hører med. Og en ven, jeg har, sortner stadig i blikket, når ordet overhovedet nævnes. Helt frem til slutningen af folkeskolen led han under en udgave med blå sejlskibe på, indtil han endelig fik taget opgøret med forældrene. I dag er det stadig et traume, og han sværger nu til dynetæpper. For ikke at snakke om sex. Sovepose rimer jo næsten på gusten natlig tumult, hvor hænder famler sig hen over det glatte nylon og ikke rigtigt aner, hvilke kropsdele de kærtegner. Hvor tæer flettes gennem det ti centimeter tykke stof, hvor man ligger i ske på den uskyldige måde, og hvor – klassikeren over alle klassikere – der lynes op! Hvem har ikke dyrket sex i en sovepose – eller, nok rettere, i to? Trangt, trægt og tåbeligt. Og med helt nye pletter til samlingen næste morgen. Når nu vi på dansk har udtrykket "mulepose", kunne man måske overveje også at opfinde "pulepose"? Faktisk er soveposefabrikanterne ligefrem begyndt at spekulere i sovepose-sexen. De har ganske simpelthen opfundet "dobbeltsoveposen". Lyn dig sammen med din mand! Endnu en ven har en mere sød, men sikkert ikke mindre ildelugtende oplevelse fra sin pure ungdom. Han blev faktisk reddet af det klistrende hylster. Efter en nattevandringstur på lejr i folkeskolen rørte han ved sine første kvindebryster, og det var rart, men også så ekstremt for knægten, at han var glad for at ligge lidt fysisk afskærmet i posen. Tænk igen. Hvor mange gange er det lige, du har vasket din sovepose? Nogen ting sker bare ikke. For eksempel det med, at man en morgen vågner op og tænker "I dag vil jeg sgu vaske posen!". Niks. Firmaerne kunne spare sig vaskeanvisningerne. Soveposer er skabt til aldrig at smage sæben. Den ligger bare dér. Mellem støvsugeren og havemøbelhynderne. Og venter på næste stinkende fantastiske oplevelse i dit liv.