I faderens (og Sønnens)fodspor efter 20 år

Inge With er klar til præstegerningen i Hjørring og Tårs

Fodbold 1. april 2003 08:00

TÅRS: Bøger, stue. Noder. Tøj. Tynde glas. Ringbind ... Flyttekasserne stod mandshøjt, da den nye præst i Tårs og Bistrup Kirke forleden havde besøg af NORDJYSKE. Indflytningen i præsteboligen, et parcelhus på Søbakken i Tårs, var nemlig først sket dagen før, så rodet havde sin forklaring. Men ret skal være ret - hun havde fundet et par kaffekopper og mokka frem til knap to timers snak, den 50-årig Inge With Johannesen, som i daglig tale og i prædikantlisterne har tænkt sig at nøjes med Inge With. For nu gælder det jo. Nu har hun fået jobbet som præst i henholdsvis Tårs og Bistrup Kirke, hvor kirkegængerne kan opleve hendes indsættelse i embedet på søndag, 6. april i Bistrupkirken. 10 års studier er slut, og nu bliver det alvor - hvis det ikke har været det hidtil. Og derfor virkede det også rimeligt, at hun fik mulighed for at forklare sig lidt - sådan hvem hun er, hvad hun tænker og hvorfor hun dog søgte til Vendsyssel, når hun nu har boet i Aarhus det meste at sit liv. Skolelæreren Egentlig skulle Inge With slet ikke være præst. Overhovedet ikke. For det var hendes far, og som hun selv udtrykker det, var det overhovedet ikke sejt at være teenager i 1968, når ens far var præst. Dengang var der mere riv i at fjerne alt det bestående, for siden at se, om noget monstro ikke kunne stå af sig selv - uden at støtte sig op af det gamle. - Jeg beskæftigede mig ikke med kristendommen i 20 år, siger Inge With om de første mange år af sit voksenliv, hvor hun med en forslidt frase skulle finde sig selv - også selv om hun vel egentlig slet ikke ledte. For hun blev lærer i folkeskolen, på en privatskole i Aarhus, hvor hun underviste i 16 år, altimens hun blev gift og fik børn. To drenge, som i dag er henholdsvis 24 år og journaliststuderende og 21 år og tømrerlærling. Drengene bor i Aarhus, og da hun blev skilt fra gemalen for 16 år siden, bor Inge With i dag alene. - Jeg var glad for at være lærer, og det var ikke børnene, jeg blev træt af ... det var snarere de konstante diskussioner om, hvordan man skulle undervise, som trættede, siger hun. Og da hun så nærmede sig de første 40 år, begyndte overvejelserne om at lægge livet om. Gøre noget helt nyt. I første omgang tog hun orlov i et par år for at få ro til at tænke og se det hele lidt udenfor hverdagens trummerum, men efter de første 12 måneder uden undervisning, stod det hende klart. Faderens fodspor lå der jo - lige til at træde ned i og hvorfor ikke bruge resten af livet på forkyndelsen af den kristne tro. - Jeg oplevede, at jeg havde fået min tro tilbage, samtidig med at jeg gerne ville arbejde med mennesker på et dybere plan. Og folk kommer jo til præsten omkring brændpunkterne i livet - fødsel, konfirmation, bryllup og død, siger Inge With, som tillige holder af den lange tradition, som kristendommer bærer med sig. Traditioner omkring både de ydre og de indre ritualer. - Pludselig syntes jeg, at jeg godt kunne forsvare at fortælle andre mennesker, at der i kristendommen er noget, som kan hjælpe dem, siger hun. Hebraisk - puh I første omgang gik Inge Withs overvejelse på, om hun overhovedet kunne finde ud af at studere som voksen. Derfor gik hun i gang med hebraisk udfra devisen om, at kunne hun klare det, gik det nok med resten af studiet. Hvilket det gjorde. På spørgsmålet om økonomi, to børn i 12-14-års alderen og tilværelsen som enlig mor, smiler Inge With. For vel havde hun da ikke råd til at begynde at læse teologi på fuld tid. Men når det nu var det, hun ville. - Jeg brugte meget tid på at tænke på økonomi under studiet, siger Inge With, som tjente ekstra penge som kogekone og foredrageholder. Foredragene handlede som oftest om mødet mellem islam og kristendommen, og hvor hun gerne fortsætter disse i Vendsyssel under Folkeuniversitetet, skal de forældre, som snart skal have et barn konfirmeret, nok ikke regne med at se den nye præst iført forklæde og grydeske. Den tid er fordi. Inge With har svært ved at forklare, hvorfor hun lige er blevet præst i Vendsyssel - altså udover at hun har søgt og fået et job. - Jeg har altid tænkt, at jeg skulle være præst fra Aarhus-Silkeborg eller nordpå. Bestemt ikke sydpå, siger hun. Årsagen hænger sammen med nogle følelser, som hun ikke har overblikket over - og vel heller ikke føler er særlig vigtige. Nu er hun i præsteboligen i Tårs, og når det føles godt og rigtigt, er det vel i sin orden? Den frivillige kirke Inge With er ikke ukendt med debatten om de halv- eller heltomme kirker søndag formiddag. Men den generer hende ikke. - Der kommer lige så mange i kirke, som der kommer til fodbold om søndagen, postulerer hun og understreger med, at de lidt tomme kirker så kan skyldes, at der er flere kirker end fodboldbaner i brug om søndagen. - Kirkegængerne i dag er jo frivillige, hvilket de måske ikke var for år tilbage, hvor der var et socialt pres på deltagelse i gudstjenesten, siger hun. Og som en lille opfordring til de mennesker, som kalder sig kristne, men som ikke mener, at det er nødvendigt at gå i kirke, slår hun på fællesskabet. For nej, man behøver ikke komme i Guds hus for at være en ordentlig kristen, men samværet med ligesindede skal ikke undervurderes. - Og så ved jeg, at der er god musik i Tårs og Bistrup Kirke, siger Inge With. Kim Larsen - tjah Man får ikke noget klart og entydigt svar på, om der kan afsynges sange af Kim Larsen, når Inge With står for gudstjenesten. For det handler jo om situationen, højtideligheden, meningen med ritualerne og om en ordentlig gang pli, som må afklares fra gang til gang. - De ritualer, som er i kirken, kører jo videre, og så nytter det ikke, hvis man svarer afhængigt af dagens humør. Det man beslutter i dag, skal også kunne forsvares i det overordnede perspektiv, siger hun. Og her er det nok på sin plads at slå fast, at menighederne i Tårs og Bistrup kirke ikke skal forvente en masse fornyelse her og nu. Inge With har tænkt sig at stikke en finger i jorden for at mærke jordbundsforholdene, før hun eventuelt vælger at gøde og grave. For hvorfor dog lave om på noget, som fungerer til alles tilfredsstillelse bare for at markere, at der er kommet ny præst i byen. Og på torsdag sker det så. I Budolfi Kirke, hvor biskop Søren Lodberg Hvas ordinerer Inge With og på den måde gør det vitterligt for alverden, at der er kommet en ny præst i Vendsyssel - både ny i uddannelsesmæssig forstand og i embedet. Og hun glæder sig, gør hun. Inge With, som endelig har fundet formen og trækker i faderens aflagte - sådan i overført betydning, forstås.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...