EMNER

I fængsel for dobbelt trafikdrab

KØBENHAVN:Der var ingen rabat i fængselsstraffen til en 34-årig mand, der er i byretten blev idømt 60 dages fængsel for et dobbelt trafikdrab, som han flygtede fra i januar sidste år. Landsretten stadfæstede mandens fængselsdom fra byretten, men nedsatte bødestraffen fra 10.000 kr. til 6500 kr. Det var i de tidlige morgentimer 19. januar sidste år, at to 25-årige mænd kom kørende på samme cykel på H.C. Ørstedsvej i København. Den 34-årige grønthandler var på vej til Grønttorvet og påkørte cyklen med de to mænd bagfra. Den ene blev dræbt på stedet, mens den anden døde senere samme dag. /ritzau/