Farsen fortsætter

TRÆD NÆRMERE, mine damer og herrer, så er der kød at få, kød i lange baner, kød i massevis, kød i kassevis, og når vi siger mørt og velhængt, så mener vi mørt og velhængt, faktisk så mørt, at det slet ikke er i stand til at hænge mere. Vintage er kun et fattigt ord. Kom og køb, kom og køb, årgangskød for den alt andet end kræsne gane, delvist opløste madvarer af fineste aftapning, frem med litermålene, det er bare at hælde op... Jo, grine og gøre nar kan man altid. Også af den dybt angribelige måde, fødevarer åbenbart bliver håndteret - eller netop ikke håndteret - på i dette traditionsrige, gamle landbrugsland, hvor vi jo altid er gået op i de fineste varer og den højeste kvalitet. Eller hvordan er det nu lige, det er?! SKELETTER ER stort set det eneste, der ikke er faldet ud af fryse- og kølehuse. Til gengæld vælter det frem som aldrig før med fødevarer, der for længst har overskredet både første, anden, femte og tolvte salgs- og holdbarhedsdato. Men skidt, må nogle af de mest anløbne fødevarevirksomheder jo tænke, bare man lige sliber de mest gustne steder ned, pakker om og fifler med datoer, så er det så godt som nyt igen. Også selv om det pågældende kød ikke har gået rundt som levende køer og grise de sidste 10 år. DER STÅR unægteligt også en hørm af gammelt kød over den måde, som den - skulle man tro - nærmest ikke-eksisterende fødevarekontrol bliver håndteret rent politisk. Hvordan forklarer man ellers, at det samme parti, Dansk Folkeparti, der troligt har støttet de finanslove, som har været med til at underminere fødevarekontrollen, nu kan få maksimal opmærksomhed (høj profil, som det hedder) ud af at kalde den ansvarlige politiker på området, familie- og forbrugsminister Lars Barfoed (K), til orden? Altså: Først baner man vejen for, at der virkelig bliver snittet helt ind til (og i) benet - og så bebrejder man ministeren, at der rent faktisk er snittet helt ind til (og i) benet, og hvad-er-det-for-noget, ministeren må sættes under administration mig hér og seks ultimative krav mig dér. Jo, farcen (eller farsen) fortsætter. Underholdningsværdien fejler ikke noget. Hvis altså ikke lige det var, fordi det i sidste ende handler om ernæring og sundhed - og det dybt ulækre aspekt i at sætte tænderne i pølser, ribbenstege, spareribs og den slags fra 1996 og før. ER DER to begreber, der for altid vil klæbe ved uge 14 i år 2006 - så er det “fødevarekontrol” og så “velfærdsreform”. For kom VK-regeringen måske ikke med et af nyere tids mindst uventede udspil, der i meget kort form kan udlægges sådan: Nu skal der virkelig knokles igennem. Hurtigere igennem uddannelsessystemet, tidligere ud på arbejdsmarkedet, men så til gengæld også senere ud af det igen. Med farvel og tak til efterløn - men først når man er fyldt 63 år. Og pension, når man fylder 67 år. Og igen kom den politiske diskussion til at handle om “i morgen” og engang” i en grad, så i det mindste nogle fandt det forstemmende og beklemmende at se unge i 20’erne og 30’erne stå i tv og vride hænder og tale bekymret om, at der sikkert ikke bliver noget som helst til dem om mange, mange år. SÅ ER politik unægteligt noget nemmere at forholde sig til, når man har det lidt på afstand og ikke bliver direkte berørt af, hvad politikerne finder frem til. Og på. For eksempel i Italien, hvor menings- og mediefænomenet Silvio Berlusconi (med tryk på “lusc”) og hans centrum-højre-regering i dag bliver kastet ud i et valg med den væsentligt mindre karismatiske Romano Prodi som mest markant modkandidat. At politikere også andre steder end i Danmark kan lade sig lokke på afveje i en overophedet diskussion har Berlusconi for længst demonstreret ved for nylig at meddele, at Maos gennemført menneskefjendske system i Kina måske nok ikke slog børn ihjel, men i det mindste kogte de dem for at kunne bruge dem som gødning på markerne. Noget af en melding. Og så i en intern valgkamp i Italien. Alt kan bruges. God søndag!