Feriedage med Sort sol

I løbet af kun en halv time lige før solnedgang samles i disse dage op mod 1 millioner stære fra alle verdenshjørner for at opføre en helt enestående "luftdans" i himmelrummet - den såkaldte sort sol.

Det er en af landets absolut største naturoplevelser, som betager alle. Under trækket kommer enorme stæreflokke til Marsken, fordi de her kan finde masser af føde. Dagen tilbringer stærene på græsengene og om natten sover de i marskens udstrakte tagrørsarealer. Tøndermarsken er stedet, hvor man bedst kan opleve sort sol. Men det kan være svært på egen hånd at finde frem til opvisningen, fordi stærene konstant flytter overnatningsplads. Stærene kan sove i Danmark eller Tyskland, grænsen er for dem ligegyldig. Efterårets flokke ses fra begyndelsen af september til midten af november. Ved at kontakte Dansk NaturSafari på tlf. 73726400 eller 74738324 og kan man lave en aftale om Sort sol naturvejledning for at få de bedste chancer. For der er ingen, der blot en uge frem i tiden kan fortælle, hvor stærene er. Dansk NaturSafari ved normalt, hvor de bedste chancer er, og man skal regne med at skulle gå nogle kilometer. Se mere på: www.vnn.dk/naturen/for grupper