EMNER

I flok kan vi løfte meget mere

Godt vejr på Store Torv lørdag

”Frivillige gør en forskel”, lød sloganet på ryggen af de aktive ved lørdagens Frivilligmarked på Store Torv. Og frivillig er nu 43 pct. af befolkningen, fremgik det. Foto: Diana Holm
”Frivillige gør en forskel”, lød sloganet på ryggen af de aktive ved lørdagens Frivilligmarked på Store Torv. Og frivillig er nu 43 pct. af befolkningen, fremgik det. Foto: Diana Holm Foto: Diana Holm

THISTED: Lørdag var 20. gang, der var Frivilligmarked i Thisted, og det foregik traditionen tro på Store Torv - i år i rigtig godt vejr.

En af initiativtagerne fra dengang, Anne Diemer, Hundborg, holdt velkomsttalen, og hun understregede, at når man løfter i flok, kan man løfte meget mere.

I øvrigt slog hun fast, at det nu er 43 pct. af den danske befolkning, der er frivillige på forskellig vis og dermed bidrager til samfundet.

Flest er det inden for idrætten, næstflest inden for kulturområdet, og så ligger på tredjepladsen de sociale organisationer.

Det var dem, der var mødt frem på Store Torv for at fortælle om deres arbejde, efter musik ved Snedsted Garden og Kimbrergarden, velkomst ved Else Kruse Madsen, Thisted, formand for Frivilligt Samråd i Thisted Kommune, en morgensang og Anne Diemers tale.

Ved boderne sås de lokale foreninger under Dansk Blindesamfund, Kræftens Bekæmpelse, Høreforeningen, Tjernobylforeningen, Hjerneskadeforeningen, Netværkscafeen, Ældre hjælper ældre, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Sognets Dagligstue, Home Star og Frivilligcenter & Selvhjælp.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden