I frost og slud skal saltet ud

Nordjyllands Amt spreder årligt 13.000 ton salt på de større veje

NORDJYLLAND:De kører rundt på vejene både tidligt og sent. Lastbilerne med de blinkende gule lamper og en spreder i enden. Hvert år lægger amtets lastbiler rundt regnet 13.000 ton salt på de nordjyske veje. Men selv om det umiddelbart lyder af rigtig meget, er det faktisk temmelig lidt i forhold til de øvrige danske amter. Nordjylland er det amt, hvor der spredes mindst salt pr. kvadratmeter vej i løbet af en vinter. - Vi er meget opmærksomme på miljøet og spreder ikke mere salt end allerhøjst nødvendigt for at holde vejene fri for is og sne, siger Kim Barup Jansen, projektkoordinator ved Nordjyllands Amt med ansvar for vinterbekæmpelsen. De nordjyske saltspredere rykker ud, hver gang der er optræk til is, sne og sjap på motorvejen og de store landeveje. For bilisterne forventer, at vejene stort set altid er sikre at køre på uanset vejret. - Hvis vi går 15 år tilbage i tiden, tog bilister hensyn til, om det var sommer eller vinter, når de satte sig bag rattet. Men i dag tager bilisterne det for givet, at de kan køre lige stærkt uanset vejret. Det er vi nok til dels selv skyld i, idet vi har gjort bilisterne forvænte med, at vejene næsten altid er is- og snefri, siger Kim Barup Jansen. 35 målestationer Hvornår der skal saltes på de 1500 kilometer motor- og amtsveje i Nordjylland bestemmes af de målinger, der foretages på 35 stationer placeret rundt om i landsdelen. Disse elektroniske stationer holder øje med luft- og vejtemperatur døgnet rundt og giver signal flere timer, før det bliver glat. Derfor kan saltsprederne rykke ud i god tid, så det slet ikke når at blive glat. - Men selv med elektronisk overvågning kan det altså en sjælden gang kikse, og så er det, at vi har problemerne. For hvis bilisterne kører på en mørk vejbane, er de nu til dags overbevist om, at den ikke kan være glat, konstaterer Kim Barup Jansen. - Det var anderledes i gamle dage, da vejformanden tog ud og skrabede lidt i asfalten med træskoen for at mærke, om det var glat. Hvis det var det, sendte han saltsprederne ud. Dengang vidste bilisterne godt, at det kunne være glat, selv om vejen så mørk og ufarlig ud. Hans opfordring til bilisterne er altid selv at undersøge, om det er glat, hvis temperaturen ligger lige omkring eller under frysepunktet. Et af de oplagte tegn på frostvejr er en klar himmel. Nordjyllands Amt har de senere år gjort meget for at spare på saltet, hver gang sprederne kører, uden at det går ud over trafiksikkerheden. I dag bruger amtet således udelukkende befugtet salt, hvor der før i tiden blev anvendt tør salt. Det betyder, at alt saltet forbliver på vejen. Tidligere gik en del af saltet til spilde i rabatten eller røg direkte i grøften. Dobbelt barberblad Desuden kører amtet i øjeblikket forsøg med sneplove med dobbelt skær efter næsten samme princip som et dobbelt barberblad. Ud af en armé på ialt 140 sneplove er seks forsynet med både et stålskær og et gummiskær - også kaldet sjapskær. - Det fungerer faktisk ret godt, når der ligger sådan et lag snesjap på vejene. Det ekstra skær betyder, at vi ikke skal bruge nær så meget salt for at fjerne det sidste sjap, forklarer Kim Barup Jansen. I andre dele af landet - eksempelvis Fyns Amt - har der været forsøg med saltning i flydende form. Men ifølge Kim Barup Jansen viser det sig, at der bruges lige så meget salt med denne metode, som altså også er lige så belastende for miljøet som befugtet salt. Og i Norge, hvor der ikke saltes på vejene, overvejer man at forbyde pigdæk, fordi det flår vejbelægningen og fylder luften med sundhedsfarlig asfaltstøv. - Vi eksperimenterer ikke med andre former for saltning, fordi vi ikke rigtigt kan se, hvordan det kan lade sig gøre ret meget anderledes. Til gengæld er vi altså som sagt meget påpasselige med, hvor meget salt vi spreder hver gang, konkluderer han.