I gondol over fjorden

Et nyt forslag om en cykel- og gangbro over fjorden er landet på politikernes bord, denne gang er en af mulighederne at lave en gondolbane

Et forslag om en ny cykel- og gangbro er landet på politikernes bord. Denne gang går forslaget på en forbindelse mellem Østre Havn på Aalborg-siden og Stigsborg-området i Nørresundby lige øst for teknik- og miljøforvaltningen.Arkivfoto: Per Kolind

Et forslag om en ny cykel- og gangbro er landet på politikernes bord. Denne gang går forslaget på en forbindelse mellem Østre Havn på Aalborg-siden og Stigsborg-området i Nørresundby lige øst for teknik- og miljøforvaltningen.Arkivfoto: Per Kolind

Endnu inden den kommende cykel- og gangsti på jernbanebroen er bygget, er et nyt forslag om en ny fjordforbindelse landet på politikernes bord. Det sker som et indspark til kommunens planstrategi og forslaget går på at lave en cykel- og gangbro Jens Toft-Nielsen fra Nørresundby, der også stod bag forslaget om Kulturbroen, er en af bagmændene bag det nye forslag - Der er temmelig mange interesser, der arbejder for, at vi kan få en bro mere, siger Jens Toft-Nielsen, der henviser til visionsgruppen på Solsiden. Rent konstruktionsmæssigt nævner Jens Toft-Nielsen to muligheder nemlig en klapbro, der kan styres fra Limfjordsbroen eller en gondolbane, der kendes fra skisportsstederne. Jens Toft-Nielsen henviser til et projekt fra London, hvor en gondolbane skal køre tværs over floden Themsen i 50 meters højde. - Det er et af de forslag, som vi arbejder seriøst på at få belyst. Borgmester Henning G. Jensen (S) siger om forslaget. - Nu skal vi stoppe med den, som vi er i gang med at lave, den er svær nok at få igennem. Vi skal lige have den realiseret først. Borgmesteren har været en varm fortaler for cykel- og gangprojektet på Jernbanebroen. - Man kan have så mange ideer. Det er godt nok at have ideer, men den her har jeg ikke nogen holdning til lige nu. Jeg har en holdning til, at få gennemført den, som vi har planeret, inden vi kaster nye bolde op i luften.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.