Skolevæsen

I Hack med Søren Dahl

To thyboer mødtes forleden i den mennesketomme Café Hack midt i Århus ÅRHUS: Fra thyboen der bor i Århus til thyboen der bor i Thy lød der et ”godmorgen”. På en fugtig og grå decembermorgen kom thyboen Søren Dahl spadserende over Bispetorvets blankvåde brosten. I den ene hånd en sort taske, der i morgentravlheden ikke var blevet lukket, og i den anden en pose med at par bagersmurte rundstykker. Børnene var afleveret. Det var arbejdsdag med radioptagelse på Café Hack, der har toiltetterne fælles med Århus Teater. Caféen lukkede først op klokken 11, og da klokken slog 9 viste Søren Dahl vej forbi Århus Teaters portner, ned gennem smalle kældergange op i den mennesketomme og morgenkølige café. Hjemmevant startede Søren kaffemaskinen, og kaffe og rundstykker blev serveret på en hvid dug over et bord i et hjørne af caféen. Søren er født i Thisted, her boede han til studentereksamen var overstået. Søren er den yngste af en søskendeflok på seks. Familien boede i Mølleparken, der den gang var Thisted Andelsboligforenings stolthed. Mølleparken er rækkehuse. Søren husker, hvordan han som dreng syntes, de i familien havde masser af plads. Her var kælder, stueetage og værelser med skrå vægge under taget. Oplevelsen af plads har ændet sig. Da Søren en dag ville gense huset i Mølleparken, var det meget småt. Otte menesker i det hus satte gang i eftertanken. Søren er født i 1958. Han nåede lige at opleve de sidste svære år inden velstanden i løbet af tressere greb om sig. Moderen var sygeplejerske og faren arbejdede hos en farve- og tæppehandler. Søren husker, hvordan han ofte sad bag på cyklen, når moren skulle rundt til patienterne. Specielt julen står tydeligt i Sørens erindring. Juleaften var Søren med rundt til patienterne. Han fik lov at give en lille dåse med morens hjemmebagte småkager. Det var en stærk oplevelse for en dreng at se mennesker, der ikke kunne nå julens fællesskab og af sygdom og ensomhed var bundet til en seng. Nogle få havde et fjernsyn, der var skubbet helt tæt hen til sengen - det var før fjernbetjeningens tid. I Sørens familie var det utænkeligt at lade nogen tilbage i ensomhed. Hjemmet i Mølleparken var stærkt præget af Indre Mission. Søren forstod ikke, hvorfor han skulle opleve Gud som så streng. - Hvorfor var det bare lille Søren, han holdt øje med? Der var rummelighed. kærlighed og varme. Gæstfriheden var stor, det var en stor glæde at åbne hjemmet for fremmede. Søren og alle søskende fik mulighed for at gå til klaverundervisning. Det var en selvfølge at udnytte de uddannelsesmuligheder, der var. To af Sørens søskende fik faglige uddannelser og fire tog studentereksamen. For en rødhåret dreng der gik i søndagsskole, kom fra et indrmissionsk hjem og spillede klaver kunne frikvartererne i skolegården blandt Borgerskolens mere end 1000 elever være en kamp. Mange gange har Søren oplevet at være det lille rødhårede midtpunkt i flok råbende, skrigende og drillende drenge. Han husker, at han klarede sig ved at være temmelig god til fodbold. Han var allerede som 10-årig god til at spille klaver - det talte bare ikke rigtigt. Med et nutidigt udtryk var det for nørdet. Fodboldfærdighederne kom helt sikkert fra de mange timers boldspil og leg på dyrskuepladsen. Her mødtes de mange børn fra boligblokkene på Tingstrupvej og rækkehusene i Mølleparken. Dyrskuepladsen var en oase og et fristed. Her var der legemuligheder. der gav gode færdigheder. Det var der ikke mange pædagogiske overvejelser over. Sådan var det bare. Familien Dahl var stærkt engageret i FDF. Søren fik fyldt en stor del af den musikalske og sociale balast på i årene med FDF-orkestret. Vagn Nørgaard var leder af orkestret, og han havde evnen til at svinge dirigentstokken over både musikken og de sociale melodier og værdier. Her lærte Søren at bruge og sætte pris på fællesskabet. I 1970 kunne familien købe et hus og flyttede nogle få meter på den anden side af Winthersmøllevej. Så måtte Søren flytte skole. Fra fire år i Borgerskolens overfyldte inferno kom Søren fra femte klasse til at gå på Tingstrup Skole. Han husker endnu, hvordan han den sidste dag på Borgerskolen græd over at skulle forlade frøken Poulsen. Hende forgudede han - hun havde altid friske blomster fra haven stående på katederet. Han fik lov, sammen med frøken Poulsen, at bære klassens afleverede bøger til skolens depot. På Tingstrup Skole mødte Søren børn fra familier, der økonomisk var betydelig bedre stillede. Det åbnede en helt ny front for den rødhårede dreng. Nu var det om at klare sig godt på den faglige front. Den nye skole havde en lærer, der hed Per Warming. Her oplevede Søren en musiklærer, der gav plads til børn, der kunne, ville og havde stor lyst til musik. Per Warming har Søren mødt for nylig på et musikjob i København. Søren kunne da kvittere for den store betydning musiktimerne og de små orkestre på Tingstrup Skole har haft. Sørens teenageår fyldtes med musik. Mange eftermiddage og aftener spillede han sammen med musikkammeraterne. De mødtes ofte i Zacho - huset på Møllevej hvor FDF og KFUK-spejderne i Thisted havde, og i øvrigt stadig har deres udgangspunkt. Det røde hår lod Søren vokse. Det blev også en periode i afghanerpels. På et tidspunkt meldte han sig under VS-fanerne og meddelte hjemme, at nu ville han skifte bøgerne ud med håndens arbejde. Han ville være håndværker. Det førte nu ikke til andet end nogle kraftige diskussioner. Eksperimenter med tidens rusmidler blev det aldrig til. Der var fjernt fra det fællesskab, den store rummelighed og tryghed, han havde i familien. Søren Dahl blev uddannet som musikpædagog på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han har været kapelmester, optrådt solo, skrevet teatermusik, holdt snesevis af foredrag. I disse år laver Søren en af Danmarks Radios mest aflyttede udsendelser, Café Hack. 800.000 lytter hver søndag formiddag med. Udsendelserne laves i samarbejde med musikeren Kristian Borregaard. Thy er blevet Søren Dahls skæbne. Det lyder højtideligt. Alligevel et det sådan, Søren føler. I Thy er der god plads til at løbe ind i hinandens skuldre. Evnen til at lytte og opnå nærhed har været drivkraften for Café Hack-sukcessen. Den evne har han haft med fra Thy. Når Søren kommer hjem til Thy og kører ad Aalborgvej ind mod Thisted, føler han sig som hjemvendte Jørgen Stein i Jakob Paludans roman. Alting er blevet så lille. @Byli.9.special.bund:Af Klaus Madsen klaus.madsen@nordjyske.dk