I Hadsund bestiller man bare snevejret, når man vil

Asbjørn Hansen
I Had­sund la­der man sig ikke gå på af grå­vejr og ef­ter­års­tem­pe­ra­tu­rer. Her be­stil­ler man sne­vejr, når man vil. Næs­te gang på søn­dag.pri­vat­fo­to
Naturvidenskab 9. december 2007 05:00

HADSUND: Torsdag satte handelsstandsforeningen Hadsund Handel knald på julestemningen med snevejr på Torvet, og fjordbyens handlende sætter nu en tyk streg under, at de da bare kan bede om snevejr, når de vil. Begivenheden gentages nemlig søndag 16., og formanden for foreningens aktivitetsudvalg, annoncekonsulent Niels Østerby kan oven i købet sætte præcist tidspunkt på. - Det begynder klokken 13, bebuder han og forklarer, at ¿snevejret¿ ikke virkede helt, som det skulle torsdag, og at firmaet bag det, der reelt er skum og ikke sne, derfor vender tilbage for at råde bod på det forsømte. - Det er et ret nyt firma, og det var vist oven i købet en, der ikke var vant til at betjene apparaturet, men det var nu meget sjovt alligevel. Børnene soppede lidt forsigtigt i det i starten, men så skal jeg da ellers love for, at det gik løs. De nærmest væltede sig i det, griner Niels Østerby. Chancen byder sig altså igen - nu på søndag, på Torvet i Hadsund.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...