Handicappede

- I har også meget at lære

Hendes hårbøjle er stærk pink, skjorten er koboltblå, flannelsbukserne er pressede og grå og forneden har hun bare tæer. Dem lægger hun scenevant op på skrivebordet og styrer med sikker fod både sin computer, mikrofonen og senere såvel kaffen som studenterbrødet i pausen.

Theresia Degener er kun en af mange handicappede ved konferencen om FNs handicapkonvention, som Danske Handicaporganisationer holder for 220 deltagere på Hotel Scandic med udsigt til søerne i København. Her står kørestolene i første række, et par førerhunde ligger roligt på deres pladser, og medhjælpere sørger for at gøre døre mindre uregerlige og køen til det eneste ene handicaptoilet tålelig. Men for de fleste her i dag er Theresia Degener, 46 år, noget ganske særligt. Hun er en af arkitekterne bag den nye FN-lov om handicappedes rettigheder. -I er nået langt, men... I 20 år har hun arbejdet med stoffet og er nu professor og doktor ved Evangelische Fachhochschule Rheinland-Westfalen Lippe i Tyskland. Hun har været internationalt engageret altid, men er for første gang i Danmark, som hun dog kender indgående fra mange faglige venskaber med kolleger her i landet. - Jeg beundrer jeres samfund utroligt meget. I er nået langt, indleder hun. - Men I har også meget at lære, fortsætter hun. - I vil skulle forandre meget mere, end I tror, når I ratificerer konventionen. I sørger godt for jeres handicappede på mange måder, I er faktisk på nogle måder overbeskyttende, behandler dem lidt som børn. Og I placerer dem der ovre i et parallelt samfund med egne skoler, bosteder, arbejdspladser¿ Det går ikke, fastslår Theresia Degener. Handicappede med Handicappede skal inkluderes. De skal være en del af det samlede samfund, mener hun, og det er den ånd, konventionen er skrevet i. Konventionen er den første, der direkte adresserer, at handicappede har ret til at deltage i hele samfundet. F.eks. handler det ikke bare om ret til information, men ret til kommunikation, til deltagelse, forklarer hun. Deltagelsen gælder i alle livets forhold - også fritid og kultur og alle former for familieliv, fremhæver hun, der selv er mor til to drenge, Franz og Emil på 10 og fem år. Det er ikke altid lige let ¿ især Emil udnytter mit handicap, griner hun og understreger med det samme, at hun er glad for at leve i Tyskland, der lige som de nordiske lande er langt fremme med støtten til mennesker med handicap. Konventionen får som sagt også betydning hos os og hos jer, men den vil klart få størst indflydelse i de mindre udviklede lande. Det er brug for det helt store skub, og det tror jeg, konventionen vil give. Ligesom kvindekonventionen har gjort det. Det vil ske gradvis, men det går allerede meget hurtigere end jeg havde turdet håbe, da vi sad der i FN-bygningen og forhandlede ¿ vi var 900 til sidst! Allerede nu har langt lande skrevet under hurtigere end ved nogen anden konvention, så jeg er optimist. Jeg er nok også født som en, siger Theresia Degener. charlotte.roerth@nordjyske.dk