Ældreforhold

I himlens forgård

Hvad er det nu for en selvhævderisk skriverkarl, der skal til at føre sig frem? Ikke særlig jysk, vel?

Nuvel, jeg er københavner, ikke deporteret, men frivilligt og i fuld tillid til jyderne, bosatte jeg mig i 1983 i Viborg. I 2005 flyttede jeg til smukke Mariager, hvor jeg kunne få opfyldt et mangeårigt ønske om at holde hund igen. Denne gang en ”irish terrier”. Med hensyn til ”skriverkarl af guds nåde og folkets” nå ja, Det udelader jeg, så er jeg faktisk en pæn ældre dame på 74 år med et ungt og vildt åbent sind! Igen et spørgsmål, der nu brænder på læsernes læber? Hvad bestiller ”pæn ældre osv. dame” i Farsø? Jamen, overskriften svarede jo – jeg er i himlens forgård, nærmere betegnet på ortopædkirurgisk klinik på Farsø Sygehus, hvor jeg fik sat en brækket hofte sammen i mandags! Altså, jeg ankom til sygehuset sidste søndag mere kvæstet af smerter, end ord – selv på udenlandsk – kan dække. Min personlige uheldshistorie, inden jeg nåede hertil, kan ikke interessere andre end mig, og så eventuelt de fire vagtlæger, tre sygeplejerske, en fysioterapeut og et hav af såkaldte hjemmehjælpere som sporadisk tilså mig med hver deres definition på mine tiltagende smerter i de 15 dage, der gik inden indlæggelsen i Farsø. Efter 15 dage i smertehelvede blev jeg af en behjertet vagtlæge fra Nibe indlagt her via Hobro Sygehus' konstatering af en brækket hofte Jeg vil her indskyde, at jeg bor alene i en 1. sals lejlighed med en absolut fraværende falckredder som underbo! Retfærdigvis skal det siges, at min egen læge, som ugen før havde dømt årsagen som en diskosprolaps, tilbød at indlægge mig. Jeg havde selv ringet til klinikhuset om morgenen, fordi mine ankler var svulmet op til ukendelighed. Jeg kunne ikke komme af med hverken urin eller afføring, så min mave stod i en flitsbue og spændte også som en! Da han ringede kl. 12 og tilbød indlæggelse, sagde jeg nej tak, vel vidende, at der altid skrues ned for blusset på sygehusene til weekenden. All right, det var dumt af mig, men hvordan kunne jeg vide – eller overhovedet forestille mig, at sådan foregår det ikke på den ortopædkirurgiske klinik på Farsø Sygehus, hvor jeg via Hobro Sygehus blev kørt til, da bruddet var konstateret ved en røntgenundersøgelse. Jeg skreg mig gennem natten på trods af virkelig intensiv smertebehandling og afhjælpning med puder, våde klude til ansigtet og holden i hånd. Mandag eftermiddag var jeg smertefri efter en vellykket operation, som jeg intet mærkede til overhovedet! Jeg var og er i Himlens forgård! Forstår i nu overskriften? Aldrig har jeg garvede hospitalspatient oplevet et lignende sted som i Farsø, og jeg har været indlagt på diverse hospitaler i København, overlevet store operationer her i Jylland og kun blevet direkte uforskammet behandlet på en afdeling i Randers. Men stadig er Klinik Farsø uovertruffen, måske med en lighed med det for længst nedlagte Sct. Lucas Hospital ved København. Den kærlige atmosfære, blidhed og kærlighed, gjorde også Sct. Lucas til et Guddommeligt sted. Der var en mere afdæmpet tone blandt personalet (alle nonner) end her, hvor alle til gengæld er engle uden at vide det! Eneste rimelige forklaring på den vidunderlige stemning på dette guddommelige sted. – Ja, jeg bruger store ord, og ikke engang de er store nok til beskrivelse. Alle har det godt med hinanden, ingen forskelsbehandling eller hierarki, selvom lægerne vel selvsagt har en anden status end det f.eks. det effektive rengøringspersonale. Alle udfylder deres ”roller” på den mest respektindgydende måde. Jeg er en ynder af effektive, kompetente mennesker, der varetager deres job med interesse, omhu og naturlighed, og jeg har det rigtig dårligt med ukvalificerede, ligegyldige mennesker, specielt de, der har valgt pleje af syge, børn og ældre, når kun lønningsposen er motivet. Jeg vidste godt, at Farsø Sygehus er truet, vi får jo også ugeaviser i Mariager, men hvordan skulle jeg kunne forestille mig, hvilken dødssynd det ville være. Man nedlægger ikke hellige steder i vores del af verdenen, vel? At forslaget overhovedet er kommet på bordet må skyldes ukendskab til stedet, ikke mangel på glade eks-patienters helbredelse og oplevelser her. Glemte jeg at fortælle om maden, vi får? Jeg er ikke lun på at skulle opleve flere ”gebrækkeligheder” for at komme tilbage, men jeg siger jer; et bedre køkken med skønt tillavede, varierende retter af gode råstoffer kunne jeg godt overveje at brække en finger for. Men det fører jo kun til akut behandling, altså ingen delikatesser! Jeg har i dag lånt bibelen på husets bibliotek, for selvom jeg ikke tror på alt, der står i den, så er kapitlerne med ”ordsprogenes bog” altid et godt sted at kigge efter citater. Man undgår selv at bruge grovfilen, og hvem lægger sig ud med bibelcitater? Jeg fandt følgende: 1. ”I tankeløse, vind jer dog klogskab, I tåber, så få dog forstand!” 2. ”De vises krone er kløgt, tåbers krans er dårskab!” 3. ”Herre forbarm dig, thi de ved ikke, hvad de gøre!” Så kære alle i regionen, jeg beder på vegne af allerede og kommende syge, der venter på faglig dygtighed, kærlig pleje og omsorg, fysisk og mental stimulering til helse og et godt liv efter udskrivning, om at støtte op i kampen for at bevare Farsø Sygehus med dets høje standard og kærlige bevågenhed overfor patienterne. Her overlades intet til tilfældigheder! Skriv lister, lav optog, kontakt radio og aviser, tv, gør en helhjertet indsats for ikke at miste denne perle og dets fantastiske personale. Tak skal I have!