Skadedyrsbekæmpelse

I Hirtshals møder man havets rotter og mus

Nordsømuseet byder på et kig på de fisk, der bor på havets allerdybeste dyb

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Naturformidler Bjørn Christensen fortæller engageret om de mange særlige fisk, der bor på bunden af havet i den norske rende mellem Danmark og Norge. Hver dag i vinterferien kan man kl. 14 høre og se mere om det emne. Foto: Bente Poder

HIRTSHALS:Rotter og mus. Det er måske ikke lige det, man regner med Hirtshals-fiskerne har med hjem fra havet, men rejetrawlerne fanger faktisk ofte den slags. De slæber trawlet over den mudrede havbund i 400 meters dybde, og det er her de bor - havmusene og rotterne, som man kan kigge nærmere på på Nordsømuseet i vinterferien. Fiskene fanges i den norske rende mellem Danmark og Norge - få timers sejlads fra Hirtshals - og her er der helt ned til 700 meters dybde. Lokal trawler Museet har fået en lokal trawler til at samle fisk ind fra det dybe vand, og dyb- havsfiskene har én ting til fælles. De har meget store øjne, som de har brug for i det mørke dyb, hvor de lever, og Nordsømuseets gæster får både lejlighed til at se nærmere på det udvendige og det indvendige af alt lige fra sorthajer og skolæst (rotten) til havmus (musen) og blåkæft. Dyrene bliver nemlig også skåret op og kigget på indvendigt. Det er de færreste af dyb- havsfiskene, der når frem til fiskehandleren, og når rejefiskerne normalt får dem i trawlet, bliver de smidt ud igen. Nordsømuseet har ikke dybhavsfisk i akvarierne, fordi fiskene ikke tåler at blive hevet op fra de store dybder, som de lever på. Introduktionen til dyb- havsfiskene er langt fra det eneste, Nordsømuseet bydre på i vinterferien. Der er masser af aktiviteter Hver dag i vinterferien er der mulighed for at komme rundt i alle krogene på Nordsømuseet. Hos husets guider kan man hele dagen få udleveret opgaver, som man kan finde løsningen på i udstillinger og ved akvarierne. Fingre i rørebassinet Aktiviteterne findes i Nordsølaboratoriet, hvor man også kan røre dyrene i det populære rørebassin. Og hver dag fodrer dykkeren fiskene i Oceanariet kl. 13. De dele af udstillingen, der blev ødelagt, da en rude i sælariet gik i stykker, gen- åbner inden vinterferien. Desværre er der stadig ikke adgang til Sælariet, men fodringerne kan ses fra 1. etage i oceanariebygningen.