Frederikshavn

I indianerlejr med de aktive tumlinge og pilte fra FDF Frederikshavn Kreds 1

Der blev også afholdt indianer OL med bue og pil, med røgsignaler, med snigøvelser og kunsten i at finde spor. Privatfoto

Der blev også afholdt indianer OL med bue og pil, med røgsignaler, med snigøvelser og kunsten i at finde spor. Privatfoto

FREDERIKSHAVN:Kan man ikke blive rød af solens stråler, så kan man jo vælge en tilværelse som rødhud. Det valgte FDF Frederikshavn Kreds 1 at gøre på deres sommerlejr i Drengeborgen. Det var kredsens mindst - tumlinge og pilte, der var af sted og flokken på 32 aktive børn blev kastet ud i alskens indianerliv. Børnene blev inddelt i stammer med hver sin høvding. Hver stamme lavede en ramme med stof, som de dekorerede med stammenavn og smukke mønstre. - - Vi havde ikke bøffelskind, som de rigtige indianere brugte, men det andet blev mindst ligeså flot, fortæller Hanne Rasmussen, der var frivillig hjælper i lejren. I ugens løb var indianerløb, hvor der var forskellige poster. De buer og pile, som børnene selv havde lavet, blev prøvet af. Indianerne blev malet i ansigterne, og kastede sig over guldgravning i klitterne., så det var en lejr lige efter et frisk barns ønsker - trods lidt regn.