Jeg vil ha' en hal, mor - og det skal være NU

Kære Læser Du tror det næppe (billeder lyver så tit), men jeg har været journalist i mere end 20 år. I alle årene har det været en jævnlig gentaget spøg at finde på overskrifter, der kan bruges igen og igen og så lige en gang til. Engang hed klassikerne "Færøerne kræver flere penge", "Lisbeth Dahl: Jeg skal giftes/skilles" og "Her er Frederiks nye kæreste". Nutidens klassikere kunne være "Global opvarmning truer jorden", "Socialdemokratiet i krise" og "Aalborg DH's træner sur på Aalborg Kommune" - eller mere mundret "Aalborg DH's træner sur". Den første har vi gemt væk i disse dybfrosne uger, den anden kan vi altid spartler huller i sende- og trykflader ud med, mens den tredje alt ofte må frem fra skuffen. Det er pinligt for Christian Dalmose, der nok mener, at hans grove facon er underholdende. Han har før forklaret, at hans skaberi på sidelinjen sker for at give publikum og sponsorer noget for pengene. Jeg skal love for, at de har fået noget for pengene i den uge, der triller mod enden i disse timer. Aalborg DH skal spille kvartfinale i Champions League 12. marts, men for mere end et år siden blev Gigantium lejet ud i selvsamme weekend til et loppemarked. Og arrangøren af det - en trofast kunde, der ikke kræver ind hos borgmesteren i tide og utide - holder sig til sin kontrakt. Han har naturligvis ikke lyst til at skuffe de 20.000 gæster, der hvert år møder frem til loppemarkedet. Gigantium er ikke Aalborg DH's ejendom. Det er en kommunal hal, som andre også bruger, og som naturligvis ikke skal stå og vente på, om Aalborg DH nu kvalificerer sig til denne eller hin turnering. Aalborg Stadionhal, der med sine 2000 pladser flere gange er blevet brugt til europæiske kampe af AaB's håndboldherrer, blev af Dalmose nedladende sammenlignet med det temmelig nedslidte Nørresundby Stadion. Klubbens enorme selvbevidsthed taget i betragtning kan det undre, at man ikke forlængst har gjort opmærksom på det mulige problem. Men Dalmose & Co. forventer vel, at alle slår hælene sammen og adlyder ethvert ønske - en forventning, Aalborgs borgmester Henning G. Jensen har gjort sit til at nære: Få dage før valget i november var der ingen ende på alt det, han personligt og egenhændigt og i egen person kunne og ville gøre for byens stolthed Aalborg DH. I denne uge, hvor det pludselig kneb - så var borgmesteren slet ikke den ansvarlige; rådmand Nils Bell, der er kendt for sin fornuftige og stilfærdige fremfærd, fik til at opgave at løse konflikten. Henning G. Jensen mente, da han endelig ville svare pressen - at det var pressens skyld. Der var nemlig klippet i det løfterige interview, afgivet få dage før valget. Hvad han så vidt vides ikke klagede over dengang. Men vælgerne i Aalborg har nok glemt alt om sagen ved valget om tre år og ni måneder. Hvad vi ellers har husket og glemt fra uge 8 i det Herrens år 2006, når kalenderen viser november 2009, det tør kun mere dristige personer end denne skribent gætte på. Men mon ikke den såkaldte Muhammed-krise vil blive erindret. Hvor grotesk den end er, så har striden om - ikke profetens skæg - men profetens billede, sat et velgørende skarpt lys på begrebet ytringsfrihed. Den ret til at tale enhver imod og betvivle enhver "sandhed", uden hvilken demokratiske samfund ikke have udviklet sig til rigdom og velfærd, som vi kender. En rigdom og velfærd, der for indbyggerne i de fleste muslimsk dominerede lande må ligne noget fra en helt anden tidsalder. Hvad det jo i virkeligheden også er. Jeg er sikkert en ignorantisk kulturkristen, men jeg fatter ikke, hvorfor mord på tusinder af kristne, buddhister, muslimer, jøder og hvem der ellers kommer i vejen for bomber og flyvemaskiner, begået i Allahs og Muhammeds navn enten ignoreres eller direkte fejres blandt muslimer - mens en tegning af Muhammed med en sjov hat er en forbrydelse. Det er uden tvivl korrekt, at 90 eller 95 eller 98 procent af denne verdens muslimer ikke sympatiserer med de voldelige islamister. Men vi har godt nok ikke hørt meget til dem. Nu har Naser Khader endelig fået følgeskab i sin kamp for fornuftig islam, og måske vil krisen have den positive effekt, at de demokratiske muslimer får et afgørende rygstød i deres kamp. Under ingen omstændigheder skal muslimske leveregler pille ved dansk lovgivning. Ligesom muslimer vælger grisekød og alkohol fra, så må de fravælge de medier, hvis indhold de ikke kan lide. Akkurat som de fleste vælger blade med pornografisk indhold fra. Skal vi have regler for Muhammed-tegninger, hvad bliver så det næste? Mange muslimer kan sikkert føle sig krænkede over alle de halvnøgne kvinder, der render rundt her i landet, især om sommeren og i Jomfru Ane Gade. Eller hvad med den krænkelse, der ligger i ens arveregler for mænd og kvinder. Demokratiske friheder og menneskerettigheder står ubetinget højere end sharia og koranen. Hvis dén kendsgerning betyder mindre dansk eksport, så er det ikke nødvendigvis Danmark, der i længden har det største problem. God søndag, og må din gud være med dig. Søren Beukel Bak