Aalborg

I klemme med en heste-trailer

En kvindelig bilist med heste-trailer kom onsdag aften i vanskeligheder på Ida Maries vej i Hasseris. En lille villavej med parkering i begge sider. Om kvinden havde forregnet sig og ganske enkelt ikke kunne få plads til at passere mellem de parkerede biler, eller om hun opgav fordi hun ikke var sikker på, om der var plads til hende og traileren, er ikke anført i politiets døgnrapport, hvor beretningen kalder på smil hos den vagthavende og et spørgsmål om, hvorvidt det er nødvendigt at skrive, at der var tale om en kvindelig bilist.