I klemme mellem de gamle

Så er der familiemøde, og det lover ganske rigtigt ikke godt. Fra venstre Jesse Eisenberg, Owen Kline, Laura Linney og Jeff Daniels. STILL

Så er der familiemøde, og det lover ganske rigtigt ikke godt. Fra venstre Jesse Eisenberg, Owen Kline, Laura Linney og Jeff Daniels. STILL

film ”The squid and the whale” # # # # ¤ ¤ Hvorfor i alverden den nu ikke kunne hedde ”Blæksprutten og hvalen”, det går over min forstanfd. Man ser for sig stakkels billetkøbere i sådan en ”squaaash”-situation overveje at opgive og se en anden film i stedet for. Men det er der ingen grund til - for det er en god film, solid, småsentimental, eftertænksom østamerikansk humor af den slags, der har fyldt en masse af de store amerikanske nutidsromaner fra de sidste 30 år. Familiedrama med dominerende forældre og børn i klemme, med masser af følelser på spil, masser af hverdagspsykologi af den slags, vi allesammen umiddelbart kan genkende og forholde os til. Her endda skåret så klart ud, at der er meget lidt at tage fejl af - hvilket selvfølgelig også er en brist ved filmen. ”Blæksprutten og hvalen” er filmens store tunge symbol - her er hovedpersonens traume samlet og illustreret, her - ved det skræmmende kæmpetableau på zoologisk museum af en kaskelot i kamp m,ed en kæmpeblæksprutte - havde han som lille barn en skøn oplevelse af nærvær sammen med sin mor - og i billedet af den enorme hval, der er ved at sønderbide den klamrende blæksprutte har han også et billede af sig selv og sin meget tunge og dominerende far. Ikke overraskende har instruktøren Noah Baumbach skrevet manuskriptet med sine egne forældres skilsmisse som motiv, en historie fuld af smerte ærgrelse over, hvor latterligt voksne mennesker kan opføre sig. Spejlinger og projektioner er der nok af, men heldigvis også en god varme og synlig sort humor, som når hovedpersonens lillebror, skræmmende intenst legemliggjort af den meget - næsten betænkeligt - unge Owen Kline, går rundt og afmærker sit territorium i skolen med små klatter sperm. Hovedpersonen er storebroderen Walt, 16 år og fuld af problemer, spinkelt og forpint fremstillet af Jesse Eisenberg. Det bliver ikke lettere af, at hans forældre går fra hinanden i en rodet, følsom, intellektuel skilsmisse med dobbelt forældremyndighed og absolut ingen afklaring om noget som helst. Faderen lader som om han tager det som voksen mand, men fylder konstant drengene med dårlig snak om deres mor - og hun på sin side kan ikke kontrollere sit kærlighedsliv bedre, end at de igen og igen bliver vidne til hendes affærer med mere eller mindre håbløse herrer. Imens rådgiver de hver især sønnerne elendigt mht. både kærester og skoleliv, ikke mindst fordi de selv projicerer deres egne skuffede forventninger og ophobede skyldfølelser over på de to drenge. Det er en historie så fuld af ekspempler på elendig styring af tilværelsen, at den kunne skrives som en lærebog i alt hvad man ikke skal gøre. Men det er også en historie om, hvorfor man ikke kan lade være at gøre det - for det er jo det, der er ulykken - at vi bilder os ind, at vi er tjekkede og kloge og menneskekyndige, mens sandheden er, at vi slingrer blindt og følelsesstyret omkring og gør alt det forkerte. På den måde er det en god historie at blive klog af. Og det er ikke så værst, at man kan blive det med et smil. Det er jo meget lettere at se det oppe på lærredet. Jeff Daniels er den store akademikerfar, Bernard Berkman, der fylder det meste med sit jeg, der i virkeligheden er skrammet af en manglende succes som forfatter. Han bruger sine børn som villige beundrere, mens hans kone, Joan, undergraver hans selvfølelse yderligere ved at få den litterære medgang, han aldrig selv fik opbygget trods en god begyndelse. Hun spilles fint og præcist af Laura Linney. Det er i høj grad en skuespillernes film - meget ligger på deres nuancering af de ganske firkantede input, de får at arbejde med. Og så er det jo godt, at de er så gode. Lars Borberg lars.borberg@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk:”The Squid and The Whale” USA 2006. Instruktør: Noah Baumbach En time, 28 min. Tilladt for alle.