I klubbens tjeneste

Ejvind Christensen har været både spiller, træner, dommer og klubformand i SGF. For nogen skal jo trække læsset i et idrætsforening

Æresmedlem Ejvind Christensen har været med i SGF i en menneskealder. Især har han mange gode minder med fodbolden.Foto: Jens Morten

Æresmedlem Ejvind Christensen har været med i SGF i en menneskealder. Især har han mange gode minder med fodbolden.Foto: Jens Morten

SVENSTRUP:Han er æresmedlem i Svenstrup Gymnastikforening. Og det forstår man godt. 75-årige Ejvind Christensen fra Svenstrup har i en menneskealder haft sin gang i foreningen. Både som aktiv fodboldspiller, gymnast og håndboldspiller. Senere også som træner og dommer. - Men det skal du ikke skrive om. Det er jo ikke mig, der skal fremhæves, lyder det beskedent fra Ejvind Christensen, som for næsten nøjagtig 50 år var formand for SGF, da klubben i 1957 kunne fejre 50 års jubilæum. Formand som 22-årig Dengang var han kun 22 år og blev formand lige efter, at han var vendt hjem fra landbrugsskole. Hvorfor husker han ikke helt præcis, men på det tidspunkt havde han allerede dyrket fodbold og gymnastik i flere år. Festligheden til 50 års jubilæet var i øvrigt henlagt til Skalborg Kro, fordi kroen i Svenstrup var revet ned. Det var ellers her, at klubbens gymnastikafdeling i mange år havde sin opvisning. For lokaler og haller var det småt med i de første mange år. Først senere blev skolehallen i Svenstrup opført, og senere igen kom idrætshallen ved Højvangsskolen til. I det hele taget har både byen og foreningen undergået en stor forandring. Da Ejvind Christensen var barn, lå forældrenes gård i udkanten af Svenstrup med åbne marker omkring. Han og hustruen Tove bor stadig i hans barndomshjem på Midgården. Men parcelhusene rykkere tættere og tættere på. Det gør dog ikke Ejvind noget. Det vigtige er sammenholdet, og her spiller SGF en meget aktiv rolle i lokalsamfundet. Fodbold på marker De første år i klubbens historie havde fodboldspillerne baner hos forskellige landmænd, der stillede en mark til rådighed. Først på Holmen ved Dallvej og senere på Lejrevej ved Svenstrupgaard. Men i 30’erne blev der opført et nyt klubhus og baneanlæg ved mejerivirksomheden Akafa. - Det var fine forhold. Der var pandeplader på taget, og vi kunne tage brusebad i koldt vand. Der var også to toiletter. Senere fik vi sat en vandvarmer op, husker Ejvind Christensen, Dengang var det i øvrigt en selvfølge, at spillerne selv købte klubbens grønne trøje og hvide bukser samt et par fodboldstøvler. Og spillerne stod også selv for at vaske tøjet. I øvrigt var der ofte nøjagtig 11 mand på holdet, så der var ikke plads til skader. - Dengang var Svenstrup en meget mindre by, og der var ikke så mange drenge. Det hjalp lidt, når de kom op i juniorrækkerne. Så kom der tit karle til, som tjente på gårdene rundt omkring. Op på cyklen Når holdet skulle på udebane - for eksempel nord for fjorden og andre fjernere liggende steder - blev der bestilt en bus. Men ellers sørgede spillerne selv for transporten. Og det var slet ikke usædvanligt at varme op med cykeltur til kampene i nabobyer som Ellidshøj og Øster Hornum. Selv om Ejvind Christensen ikke længere er aktiv på banerne, viser han sig stadig i klubhuset. Hustruen Tove, der også er æresmedlem og i mange år aktiv i især håndboldafdelingen, passer klubbens cafeteria i Højvangshallen. Og Ejvind går selvfølgelig til hånde.