I kø efter den gode mad

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kammuslingerne var hårdt stegt på den ene side og serveret i en særdeles syrlig sovs.

I flere dage forsøgte vi at ringe til Brasseriet på Ruths Hotel for at bestille bord. Det lykkedes os aldrig at komme igennem. Så ringede vi i stedet direkte til hotellet og fik det svar, at vi bare skulle dukke op uden bordbestilling. Men at det kunne give en ventetid på en halv times tid i værste fald. Da vi ankom sidste fredag var der da også stuvede fuldt på brasseriet. I pejsestuen foran sad vel et godt dusin mennesker og ventede på at komme til. Vi gik ind og spurgte til et ledigt bord, og sandelig om ikke heldet var med os: Vi blev bænket med det sammen, men med besked om, at der lige ville gå et stykke tid, før vi kunne blive betjent. Og når vi kom foran alle de andre i køen, skyldtes det, at vi kun var to, mens selskaberne i pejsestuen var noget større. De skulle have større borde. Der gik dog ikke mange minutter, før der kom vand og spisekort på bordet. Det var lidt svært at vælge. I brasseriet er retterne ikke delt op mellem forretter og hovedretter. Man må lige som selv finde ud af, hvad der passer sammen i hvilket rækkefølge. Og så har stedet hver dag en menu til 345 kroner for tre retter. Vi valgte dels menuen, der bestod af en terrin med due og foie gras, af poussin til hovedret og tiramisu til dessert. Fra a la carte-afdelingen valgte vi kammusling a la nage (155 kr.), confit af andelår (180 kr.) og chokoladekage (90 kr.). Til forretterne fik vi hvert et glas hvidvin (af 65 kroner), der var nemlig ikke halvflasker på spisekortet og til resten af måltidet en flaske Vacqueyras fra Rhone (425 kroner). Selv om der var lynende travlt, gik der ikke længe, før maden stod på bordet. Følg med i køkkenet Fra a la carte-afdelingen kom et tallerken med små kammuslinger. De var ganske hårdt ristet på især den ene side, og fik dermed et glimrende bid. De havde en god, markant smag af havdyr og var ganske lækre. De lå i en lækker, syrlig sauce. Nok også lige en lille tand for syrlig. Heri lå små stykker af gulerod, peberfrugt og andet grønt. Terrinen var ganske spændende. Den bestod af stykker af due og af foie gras. De var pakket ind i linser og omviklet med serrano-skinke. Og som toppen på det hele en frugtchutney. Herom lå der fine salatblade forsigtigt dryppet med en herlig, sort dressing. Kun ganske små dryp, men med masser af smag. Det var en tæt og intens forret med mange variende smagsindtryk. Til forretterne var der en glimrende hvidvin. Der var bestilt to glas, men vi fik ikke præsenteret, hvad det var, der blev hældt op. Det viste sig - direkte adspurgt - at være et par glas af La Vigne Argent fra Bordeaux. Den smagte henad Loire-vin, men der var også en del sauvignon blanc i vinen. Det var en vin, der både kunne hamle om med fedmen i terrinen og syren i muslingeretten. Mens vi ventede på hovedretterne kunne vi følge med ude i køkkenet og se dem blive tilberedt. Og det var da også ganske interessant, lige som køkkenet jævnligt sendte kraftige dufte ud i restauranten, når retterne blev stegte. Den ene hovedret var confit af andelår. Vi kunne se, hvordan andelåret blev stegt færdig på panden. Inden da var det kogt langsomt i andefedt. Det var uhyggeligt mørt, fantastisk velsmagende. Og sikkert ikke videre hjertesund. Det er jo fed mad. Hertil var der stegte kartofler. Igen en himmerigsmundfuld, men bestemt ikke slankemad. Men heldigvis var der da også en smule salat på tallerkenen. Lækre lår Fra menuen bestod hovedretten af poussin. To herlige lårstykker velsmagende fugl placeret på en glace - ekstrem kraftig sovs - der smagte af næsten alt, så stærk var den. Og den klistrede til ganen, så den kunne mærkes timer efter. Glace er normalt en sauce, der serveres i små mængder, men her blev der ikke fedtet med noget. I glacen lå skiver af gulerod. Der var svampe og der var spinat. Det var alt i alt en særdeles varieret og delikat ret. Rødvinspriserne på Ruths Brasserie starter ved godt 300 kroner helflasken, men langt de fleste koster 4-500 kroner. Vi havde valgt en Vacqueyras fra Rhone, fordi den gode Rhone-vin er noget, der kan give en fed and et fornuftigt modspil. Og der havde vi valgt rigtigt. Begge hovedretterne var kraftige oplevelser, selv om det kun var fjerkræ. Men her blev fuglene fulgt fornuftigt til dørs. Vi må i øvrigt også lige komplimentere, at vinen blev serveret ved 16 grader og kom i en vinkøler. Det er rart, at der stadig er nogle, der tager temperaturen på vin seriøst. Alt for ofte får man serveret alt for varm vin. Endelig blev det tid til desserterne: To kager. Fra menuen fik vi en tiramisu og a la carte en chokoladekage. Tiramisuen var et overordentligt stort stykke kage. Herlig creme og serveret med en masse ganske små tern af frugt - mestendels melon. En flot og stor afslutning på et måltid. Der var nok til, at man kunne føle sig totalt mæt uanset om man kan spise op eller ej. Den fede chokolade Den anden dessert var chokoladekage Marcel. Det er en af Michel Michauds egne favoritter, for han er meget glad for chokolade. Denne kage er bagt uden skyggen af mel. Der er kun smør, chokolade og sukker, og det er en meget tung kage. Også den sætter et effektivt punktum for enhver sult, lige som den suspenderer enhver slankekur i lang tid. Men den er sandelig også en bombe af chokoladesmag. Den blev serveret med tre små både af marineret appelsin, og det måtte der gerne have været mere af, for de gav et fint syreagtig modspil til alt det fede. Vi sluttede af med to cappuccinoer, og regningen endte på 1325 kroner. Først da vi kom hjem, så vi, at vi ikke havde betalt for kaffen. Det er naturligvis i den dyre ende, men på Ruths Hotel er tingene også gjort ordentligt. Der er tale om mad af ganske høj kvalitet. Det er Michel Michaud - køkkenchefen på Ruth - der har skabt a la carte-retterne, mens det er hans souschef, Lotte Sørensen, der i samarbejde med brasseriekokken Morten Christensen, har skabt dagens menu. Simpelthen fordi Michaud var på ferie i sidste uge. På trods af særdeles stor travlhed i brasseriet denne fredag aften, så vil vi også komplimentere de to kvindelige tjenere, som havde stort overblik over de mange gæster, som bare konstant væltede ind hele aftenen. Det var en servering over gennemsnittet. Og det er rart, fordi man så ofte oplever, at unge mennesker sættes til at servere uden at have fået den fornødne instruktion i, hvordan det skal gøre. Professionelle tjenere er desværre en mangelvare nu om stunder, hvor alle de unge mennesker gerne vil være stjernekokke og have deres egen tv-udsendelse. Men hvem har hørt om en stjernetjener? Det er synd. For det gør altså en forskel, når betjeningen er i top. Det var den her. Ruths Brasserie. Hans Ruths Vej 1 Gl. Skagen Åbent dagligt 12-22 Bordbestilling (om muligt) 96 210 231