I kø for billig badetur

Svømmeland indviede nye omklædningsrum

NØRRESUNDBY:EFter syv måneders ombygning indviede Svømmeland i Nørresundby i går en række nye omklædningsrum og faciliteter. Rummene indeholder blandt andet puslepladser til babyer, og der er også lavet bedre bruse- og omklædningsforhold for ældre og handicappede - ligesom folk, der er generte eller foretrækker at være alene af anden grund, fremover kan vælge at klæde om i lukkede kabiner. Ombygningen blev blandt andet fejret med åbent hus søndag formiddag. Svømmelands bestyrelseformand Bjarne Sørensen klippede snoren, og bagefter var der kaffe, småkager og billige svømme-billetter til de tålmodige.