I koma efter fald fra altan

19-årig mand faldt ned fra syv meters højde i Aalborg

Arkivfoto <i>Foto: Torben Hansen</i>

Arkivfoto Foto: Torben Hansen

AALBORG:Nytårsnat fik en trist afslutning for en 19-årig mand fra Aalborg.

Han faldt ned fra syv meters højde fra en altan på anden sal på hjørnet af Kastetvej og Ryesgade.

- Den unge mand ligger i kunstigt koma, men umiddelbart skulle han ikke være i livsfare. Han har pådraget sig en del knoglebrud, fortæller vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.

Uheldet skete kl. 04.49 nytårsmorgen. Politiet ved endnu ikke, hvordan den unge mand er kommet op på altanen.

Hang i armene

Det var nogle forbipasserende som opdagede, at manden hang i armene ud ud over altanen, og da de råbte til ham, gav han slip og faldt ned.

- Vi har ingen ide om, hvordan han er kommet op på altanen. Der var ingen til stede i lejligheden, og han har ingen tilknytning til stedet. Vi har ikke haft mulighed for at tale med ham endnu, siger vagtchefen.

Politiet har taget en blodprøve på den unge mand for at finde ud af, om han var påvirket af alkohol eller andet.

Politiet har fundet mandens pårørende, der har oplyst, at manden tidligere nytårsaften var til en fest et andet sted i Aalborg.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.