I kunstnerisk tusmørke

TEATER Dario Fo: "Biler, brag og blå briller" Kunstnerisk set når dette Dario Fo-skuespil ikke op på niveau hans andre dramaer, og "Biler, brag og blå Briller" fik da heller ingen succes, for de knap to og en halv time, som stykket varede, kunne med fordel have været reduceret med en tre kvarter til en stram og underholdende forestilling. Som den spiller nu er, der alt for langt mellem godbidderne i Lars Knutzon monotone instruktion. Det er ikke altid lige nemt at udgranske de principper, der bestemmer de turnerende teatres repertoire. Hvad vil man med dette over tyve år gamle altmodische lærestykke, der efter prologen at dømme skulle have relationer til drabet på Aldo Moro i 1978, og som inddrager Berlusconi og Fiat-direktører Agnelli? Virkeligheden bag har italiensk udgangspunkt, og det er betydeligt anderledes end danske forhold. Men en farce er det, en god gammeldags forvekslings- og forbytningsfarce, og en parodi på efterretningstjenester, dommere og politikorps. Det er jo taknemlige emner, som det altid er lysteligt for autoritetsforskrækkede venstrefløjsfolk at lade stå for skud. Stykket handler om den stakkels arbejder Antonio, der ved et uheld kommer til at redde Agnellis liv, og som skjuler sig af angst for kammeraternes reaktion. Imidlertid tror man, at det er ham, der er blevet kvæstet, og gennem plastiske operationer genskaber man hans fysiognomi, men ændrer ikke patientens bevidsthed. Han er stadig Agnelli. Og dermed er grunden lagt til Søren Østergaards store dobbeltrolle som Antonio/Agnelli. Her udfolder han sin overdådige komik i en stor personlig kraftudfoldelse, og i de mange ensemblescener, stykket har, virker han hver gang ved et velgørende stilfærdigt humør, lige levende ved sin maske og sin mimik. Lisbeth Gajhede spiller Antonios kone som Lisbeth Gajhede med den velkendte trippen og kast med hovedet, lidt for kantet måske, lidt for hårdt i stemmeføring og gestus, men egentlig er hendes opfattelse af rollen korrekt og dens gennemførelse på én gang nuanceret og energisk. Men ellers lå scenen præstationsmæssigt i et kunstnerisk tusmørke. Den betydelige fremstillingskunst, som denne farce fordrer, blændede ved sit fravær. Stykket spiller i Frederikshavn i aften og i Hobro den 25. marts. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Dario Fo: "Biler, brag og blå briller" Oversættelse: Bent Holm Instruktion: Lars Knutzon Scenografi: Søren Glad Det danske Teater i Aalborghallen.