Lokalpolitik

I kurs - eller i knibe?

I de seneste par uger har fire kvindelige politikere trukket overskrifter i medierne.

Årsagen til mediernes spotlight er forskellig, men fælles for dem er, at de er ofre for selvskabte plager. De har selv sat kursen. De har truffet egne valg. Og de skal selv redde sig ud af kniben. Efter gentagne historier om en privatøkonomi i laser måtte Henriette Kjær trække sig som politisk ordfører for de Konservative. Henriette Kjær kender mediernes vridemaskine, når den er allerværst, og da hun igen var midt i medieorkanens centrum, tog hun konsekvensen og gik og meddelte, at hun ikke genopstiller ved næste valg. Henriette Kjær blev ikke fældet af sit parti. Hun blev ikke vraget af vælgerne. Hun væltede, fordi hun lever sammen med en mand, der igennem alt for mange år har haft alt for store armbevægelser, og som helt åbenlyst totalt har mistet jordforbindelsen, når det drejer sig om økonomiske anliggender. De Konservatives dygtigste politiker havde ikke andet valg end at trække sig fra alle politiske poster. Fældet af sit eget valg af partner. I erkendelse af, at der ikke er plads til slinger i valsen på den private front, hvis man vil gøre sig gældende som toppolitiker. Birthe Rønn Hornbech står endnu. Og hun bliver sikkert stående, til valget er en realitet. Men hendes troværdighed er for længst sat over styr, og tidligere tiders respekt for hendes sikre politiske standpunkter er i løbet af hendes ministertid forsvundet som dug i sommersol. Birthe Rønn Hornbech var som retspolitisk ordfører den fremmeste fortaler for demokratiske rettigheder. Hun var garant for borgernes retssikkerhed, og hun kunne uden vaklen tale sit parti midt imod. Hun nægtede at bøje retssikkerheden til ære for simple politiske aftaler. Som Venstres havkat i hyttefadet kunne hun være besværlig for en statsminister. Det var Anders Fogh Rasmussen helt bevist om, da han med et judaskys beseglede hendes udnævnelse til minister. Ministerposten har Birthe Rønn Hornbech brugt til at forfølge en integrationspolitik, der har Dansk Folkepartis fingeraftryk helt ud over alle anstændige rammer. Hun har som minister ansvaret for ulovlige afslag på statsborgerskab til statsløse unge. Hun har viklet sig ind i besynderlige forklaringer, og når de er blevet skudt i sænk, er hendes mund lukket med syv segl. En dygtig respektabel politiker snublede i ministerrollen, og hun vakler nu rundt som en anden groggy bokser, der ikke har forstået, at kampen er tabt. Carina Christensen har sagt ja til rollen som politisk ordfører for de Konservative. Hun er uden tvivl en partiloyal slider, men noget politisk naturtalent er hun ikke. Som minister havde Carina Christensen ikke markante ideer eller interessante visioner. Nu skal hun som en af partiets frontfigurer forsøge at sejle De Konservative i havn med et nogenlunde acceptabelt valgresultat. Det bliver ikke let. Det ved hun selv, og hun magter end ikke at skjule projektets håbløshed. "Vi har haft alt for meget bøvl og interne problemer, så jeg forstår egentligt godt, hvorfor vælgerne ikke stemmer på os", har hun udtalt. Og med det udgangspunkt, må man sige, at hun har spændt sig selv for en kærre, som hun ikke bare skal trække op ad bakken- men op af et helt bjerg. Den opgave magter hun ikke. Så også hun vil falde. Fældet af sin egen loyalitet og partitrofasthed. Thyra Frank har også taget en politisk handske op. Præsenteret som folketingskandidat for Liberal Alliance, har hun startet en politisk karriere, hvis konsekvenser hun er helt uden forudsætninger for at overskue. Med Thyra Frank har Anders Samuelsen spillet hjerte dame ud som trumf. Et genialt træk, som må gøre ondt langt ind i hjerterne på Venstre, som ikke fik øje på partifællens kvaliteter. For kvaliteter har Thyra Frank uden tvivl. Hun har et stort hjerte for de svageste medborgere. Hun kæmper for de gamles ret til et plejehjemsliv med fest, humør og en lille en til kaffen. Hun har bekæmpet det kommunale bureaukrati, set stort på stramme rammer og selv taget pungen op af lommen, hvis hun synes, at de lokale politikere var for nærige. Anders Samuelsen har spillet et populært stemmersluger-es ud, men det kort, Thyra Frank trak, kan meget vel vise sig at være jokeren. Det er usandsynligt, at Thyra Frank kommer til at forstå og holde af det benhårde politiske magtspil. Det er tvivlsomt, at Thyra Frank kan trives i stramme partipolitiske rammer, og lade sig underlægge topstyrede beslutninger i et parti, som skal bruge en varm social profil som stemmemagnet, men ikke har brug for en kvinde med egne meninger og holdninger. Thyra Frank risikerer at falde i det politiske gulvtæppe, før hun har gået ret mange skridt på Liberal Alliances cat-walk. Fire kvinder, som har taget et politisk valg. Fire kvinder, som har sat en kurs. Fire kvinder, som selv må bringe sig ud af kniben. Kirsten Hein er leder af Virksomhedscentret i Jobcenter Aalborg. Samfundspolitisk engagement med rod i 70'ernes kvindebevægelse og 80'ernes kommunalpolitiske virke. Bedstemor til fem piger, ikke-ryger, helårsbader og cyklist.