I lære som betjent

Hård fysisk træning og krævende teori skal forberede politieleverne på det daglige arbejde

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der er stadig en del træning tilbage for Henrik, før han er klar til den endelige eksamen på politiskolen.

KØBENHAVN:Henrik Bengtson løber for sit liv, sådan føles det. Han springer over de fire bænke, der ligger stablet ovenpå hinanden og bøjer sig under den bom, der synes alt for lav til hans lange lemmer. Han trækker et tov med en træbjælke for enden med sikre bevægelser og løber derefter 700 meter på en fugtig bane. Det mørkeblå træningstøj er badet i sved og regn, da Henrik kommer tilbage efter tre omgange på banen. Han går ud af gymnastiksalen, og mærker hverken vinterkulden eller sulten, som burde gnave i mavesækken, fordi han sprang frokosten over. Festen i fredags og 18 måneders praktik i Nordjylland har forringet hans tid på forhindringsbanen, og den skal forbedres inden den endelige eksamen på politiskolen. 20 minutter efter er Henrik trukket i den lyseblå skjorte, det mørke slips og emblemet med guldsymbolet, der viser, at den 28-årige knægt tilhører Danmarks politi. Drengedrøm Det var en drengedrøm, der gik i opfyldelse for Henrik, da han for et par år siden blev optaget på Politiskolen. Godt nok betød det, at han måtte forlade Aalborg for en stund og flytte til Brøndbyøster uden for København. Her skal alle politikadetter til, hvis de vil realisere deres drøm, og Henrik flyttede ind sammen med to andre nordjyder i en femværelses lejlighed. Henriks mor var ikke så meget for at sende sønnen til København og ind i politiet, men i dag kan hun se, at det er det bedste, der nogensinde er sket for Henrik. Få sekunder Klokken otte hver morgen samles Henriks klasse i klasseværelset. Der flyver små farvestrålende bolde rundt mellem eleverne. 14 mænd og tre kvinder sætter sig ind i tre minibusser, som de kører over til Gentofte Hospital, hvor de skal på besøg på den retspsykiatriske afdeling. På afdelingen holdes kriminelle dømte for voldtægt, pædofili, drab og grov vold i varetægt. Folk der ikke handler ud fra almindelig sund fornuft, og som derfor kræver en særlig overvågenhed. Det er vigtigt, hvordan man formulerer sig i forhold til psykisk syge. Psykotiske patienter hører for eksempel ikke benægtelsen, fortæller overlægen, der sidder i afdelingens opholdsstue, hvor der er låse på alle døre – selv skabslågerne til køkkenskabene. Politieleverne spørger ind til psykisk syges sygdomserkendelse, om man skal spille med på deres tvangsforestillinger, hvis man har været ude og fange en bortløben patient. Det er et vigtigt spørgsmål, når man har at gøre med mennesker som dem på afdelingen, der til tider tror, at de bliver overvåget med mikroskopiske kameraer, eller hører tydelige stemmer inde i deres hoveder, fortæller lægen. Efter foredraget og rundvisning på afdelingen kører bilerne tilbage mod skolen, og der bliver diskuteret, hvor hurtigt man som betjent bør handle. Overlægen havde opfordret betjentene til altid at huske, at de har god tid, når de er ude og ikke behøver foretage anholdelsen hurtigt. De unge betjente er enige, men mener samtidig, at man nogle gange bare ikke har tid, fordi det er nødvendigt at handle i løbet af få sekunder, som når en psykisk syg står med en kniv, som vedkommende er parat til at bruge. Henrik version 2.0 Henrik har selv været ude for lidt i de 18 måneder, han var i praktik ved Nordjyllands Politi. En dag fandt han sig selv foran et ægtepars hus, hvor han skulle give den sværeste besked, man kan give; deres teenagedatter var omkommet i et trafikuheld. - Det er nok det sværeste, jeg nogensinde har prøvet. Man hiver alt det, man har lært frem, og så ved man alligevel heller ikke helt, hvad man skal gøre, når man står der, siger han. Det var en stor omvæltning at gå fra skolebænken til patruljevognen. Fra første dag ved Nordjyllands Politi var Henrik en autoritet, som pludselig klarede opgaver, hans gamle jeg ikke ville have været voksen. - Jeg har udviklet mig utrolig meget i løbet af den korte tid, jeg har været her. Det sker for de fleste. Jeg var meget mere stille og genert, men her bliver man automatisk mere myndig og selvsikker, det er helt umuligt at krybe langs panelerne, som jeg måske var vant til. Den forskelligartede hverdag er hvad Henrik holder mest af. Den ene dag kan han være ude til et knivstikkeri, hvor en 15-årig er gået amok, det næste udskrive en fartbøde. Tilbage på skolen møder eleverne omklædte i gymnastiksalen, hvor de sætter forhindringsbanen op. Bomme, tunge træbjælker der skal slæbes på kort tid og vægte til at lave bænkpres. Der er seks timers fysisk aktivitet, som både indbefatter konditionstræning og selvforsvar. Henrik er rig på råstyrke, men er langt svagere, når det handler om at løbe. For at få et 12-tal skal man løbe gennem forhindringsbanens udfordringer på under 13 minutter, og overstiger man 17 minutter, dumper man. Henrik løfter de 50 kilo 40 gange, inden han sætter i løb. En slags opdragelse Jagerpilot, brandmand og betjent var Henriks drømmejob, da han voksede op i Vadum, men siden satsede han på at blive datamatiker. Han indså dog, at han ville få svært ved at sidde stille, og da han skulle søge ind besluttede han sig på at satse på politidrømmen. - Jeg har været virkelig glad for det. De første fire måneder var en slags opdragelse, som jeg har lært fantastisk meget af,” siger han. I klasseværelset bliver der bragt slush ice, sodavand og andet sukkerholdigt, der kan få energiniveauet op hos de udmattede elever. I fuld uniform står Peter Markvardt, der underviser i polititeori efter en lang karriere som politimand. Dagens tema er brandefterforskning, og han begynder med at henvende sig til klassen: - Er der nogen af jer, der har været ude til en brand?. Flere rækker hånden op, blandt andet en elev, der har været ude til en dødsbrand. Henrik drømmer om en dag at blive en af de få heldige, der kommer til at være hundeførere, men først er der lige nogle eksamener, der skal afvikles og et par år som mening betjent. Men han skal nok nå det.