I lære som dansker KONCENTRATION: Udlændinge arbejder hårdt og målrettet på at kunne begå sig

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tungen slår nogle gange knuder, når den skal tale dansk, er thailandske Jariya Dollerups erfaring.

AARS:- Hvad gør man, når man ikke kan enes? Spørgsmålet hænger et øjeblik i klasseværelsets luft. Så skydes det ned af et svar fra det borgerkrigsramte Congo: - Man slås. Ordene trækker et smil frem hos lærer Ib Jarlskov. Men helt acceptere svaret vil han dog ikke. - Her i landet slås vi kun med ord. Svaret accepteres uden videre som så meget andet, der siges i klasselokalet. Her arbejdes der koncentreret på kontorstolene i rummet, der ikke adskiller sig meget fra almindelige klassers. Fem voksne mennesker skal lære en ny kultur at kende. De lytter, lærer og svarer mens de arbejder både nyt sprog og nye værdier på plads inden i sig selv. Det klukker og synger Ordene i rummet klukker ofte lidt russisk, synger lidt congolesisk eller summer lidt thailandsk. Men det er umiskendeligt dansk på et højt niveau, de kommer med. Emnet bag spørgsmålet var begrebet storkonflikt. Et ord, der let kan blive hørt mange gange om nogle måneder, hvor flere organisationer truer med at føre det ud i virkeligheden. Dertil hører en beskrivelse af arbejdsmarkedet, der ikke ligner det, man kommer fra, når man tidligere hørte hjemme i Zambia, Congo, Thailand eller Ukraine. Ikke eller ej Egentlig er timens emne ¿central-adverbier¿ og mange indfødte danskere ville såmænd komme på en hård opgave, hvis de skulle finde rundt i de begreber, kursisterne skal betjene sig af. Alt foregår på dansk. Og da kun to af kursisterne har fælles sprog med hjemmefra, er der ingen hvisken overhovedet i lokalet. - ¿Hvis jeg får det ikke bedre i morgen kommer jeg ikke¿, foreslår Mubalama fra Congo. Og retter det efter nærmere eftertanke: - ¿Hvis jeg ikke får det bedre kommer jeg ikke i morgen¿. De følgende sætninger fra afrikanerens hjemmearbejde er helt fejlfrie og udtalen fin. Unge er sværest Dansk er dog et svært sprog, er der enighed om. - Min tunge gør bare knude, siger Jariya Dollerup, der for snart syv år siden kom til Himmerland fra Thailand. For at lære sprog, må man være klar til at dumme sig. Men det er ikke rart at vide, at man ikke siger tingene perfekt. Som regel møder eleverne dog pænt megen forståelse i samfundet, siger de. - Men nogle gange taler danskerne bare så hurtigt. Så kan jeg slet ikke følge med. Især unge kan være svære at forstå, siger Mariya Vittrup, der for to år siden var dyrlæge i Ukraine. - Mange unge taler hurtigt og har også lidt deres egne ord. Jeg må også nogle gange bede min datter på 27 år om at tale langsommere, siger Ib Jarlskov. Ind på rygraden Der vendes tilbage til emnet ¿central-adverbier¿. Et ord hvis udtale kan koste en dansk gennemsnitselev en kæbe, der bliver gabt af led. Men her rynkes brynene blot en anelse, mens der arbejdes stille videre. - En ting er at lære det i teori og på skrift. De kan jo ikke stoppe op og sætte kryds og bolle under sætningen, mens de taler med nogen. Vi skal have det ind på rygraden at sidde på dem, siger lærer Ib Jarlskov. Han har mange års erfaring på området og har en baggrund som magister i engelsk og fransk. Han bliver jævnligt imponeret af elevernes flid. Lynhurtige kvinder Det gælder også medlæreren Sven Rommenhöller: - Det er noget at et kulturchok at skulle undervise her efter handelsskolen. De er meget mere koncentrerede her. Jeg har lige haft en polsk kvinde, der i sin tredje lektion begyndte at konstruere sætninger på dansk. Det er lige så jeg får lyst til at sige: ¿Rolig nu¿, fortæller han. Rekorden er foreløbig sat af en afrikansk kvinde. Hun strøg igennem de fem moduler på godt et år. - Men det er altså også meget sjældent, siger Ib Jarlskov. At lære dansk er et langt sejt træk for de fleste. Man må slås. Også selv om det kun er med ord.